Begynder du dagen med en flødebolle, skyllet ned en halv kop kaffe med fløde og 10 stykker sukker? Nej vel. Og du vil heller ikke lade dine børn få vingummi til morgenmad? Slet ikke. Men hvis du sætter knasende morgenmadsprodukter på bordet, så kunne du egentlig lige så godt have sat slikskålen frem med det samme.

Det er nemlig rene sukkerbomber, vi overhælder med mælk ved morgenbordet. De mindst sukkerholdige er ganske almindelige cornflakes, som indeholder otte pct. sukker. I den modsatte ende finder vi produkter fra Kellogg´s som Special K Red Berries og All Bran Apple & Fig, hvor sukkerindholdet er oppe på ca. en fjerdedel.

Det triste er, at vi har fået det at vide utallige gange før. Uafhængige undersøgelser fra forbrugerorganisationer har testet vores morgenmad så mange gange, og hver gang er resultatet nedslående: Antallet af sukkerholdige knaseprodukter stiger, og det gør indholdet af sukker altså også.

To af de ”sukkertungeste” produkter på det danske marked er fødevarebranchens svar på horrorhistorier: De traditionelle Guldkorn og de nyere Honey Bees, indeholder begge op mod 40 pct. sukker. Et femårigt barn, som spiser en lille portion af disse produkter til morgenmad, får dækket over halvdelen af sit sukkerbehov ved den lejlighed.

Det er direkte forbrugervildledning, når producenterne påstår, at en række af disse morgenmadsprodukter er noget, man bliver sund af at indtage. Naturligvis er det sundt med fiberrig kost, men når fibrene bogstaveligt talt er druknet i sukker og honning, så er det så som så med sundheden.

De påståede sunde morgenmadsprodukter er faktisk slet ikke egnede til morgenmad. De indeholder simpelthen alt for meget sukker til at være en del af den daglige kost, selv om de sælges som ”særligt sunde”, der giver velvære, slanke taljer og fysisk styrke. Forbrugerne må i dag selv holde sig orienteret om sukkerindholdet, men det står jo ikke på posen med store bogstaver, at ”sukkerindholdet i dette produkt er meget højt.”

Også derfor er det betænkeligt, at stærke kræfter med fødevareministeren i spidsen vil gøre GDA-mærket obligatorisk i hele EU. GDA betyder ”retningslinje for daglig mængde”, men det angiver ikke ernæringsindholdet pr. 100 gram – som vi gør nu – men pr. ”portion”. Problemet ligger i, at producenten selv kan bestemme, hvor meget ”en portion” er. Fx har Coca-Cola forskellige portionsstørrelse angivet på forskellige typer sodavand. Desuden er GDA meget usikker, fordi det tager udgangspunkt i, hvad en voksen kvinde på 40 år bør indtage som en afbalanceret kost. Denne kvindes børn eller hendes forældre har helt andre kostbehov, og dermed vildleder GDA.

Jeg glæder mig over, at syv danske organisationer fra Forbrugerrådet til Hjerteforeningen nu advarer mod at gøre GDA obligatorisk. Navnlig skal Landbrugsraadet have ros for at være på den rigtige side af plankeværket i denne sag.

I sammenhæng med det helt overdrevne sukkerhindhold i vores morgenmad er det svært at forestille sig, hvordan forbrugeren skulle kunne orientere sig udelukkende med den tvungne GDA-mærkning.

I dag kan forbrugerne læse en deklaration, som angiver sukkerindholdet pr. 100 gram. Det kan være svært nok, men det er trods alt en mængde angivelse der er til at forholde sig til. Jeg vil dog gerne slå fast at der ikke noget som helst i vejen for, at producenterne af egen fri vilje begynder at skrue ned for sukkeret i vores morgenmad.
Samtidig med at de skruer ned for de overdrevne sukkermængder kunne de så passende holde op med at klæbe etikken ”sund” på morgenmad med for højt sukkerindhold.

www.benny-engelbrecht.dk

Kaffe er kaffe. Men mælk er ikke altid mælk, selvom det står på cafemenuen eller på kaffeautomaten. Et vegetabilsk produkt, som indeholder fedt og sukker, erstatter mange steder mælk eller fløde. Dette produkt, ”pulverfløde” eller whitener med salgsnavne som Coffee Mate, Coffee Creamer o.l. må ikke kaldes mælk. Gør man det alligevel, er det en overtrædelse af fødevarelovens bestemmelser om vildledning.

Kaffeforbrugeren kan derfor fra nu af kræve, at ”mælk” skal være mælk. Hermed har fødevareminister Eva Kjer Hansen i et svar tril Folketinget givet mig helt ret. Jeg rejste spørgsmålet over for hende, og ifølge hendes svar skal mælkeprodukter kommer fra en levende kos yver – ellers er det ikke mælk og må ikke omtales som mælk. Det synes jeg er meget tilfredsstillende.

Alle ved, at flødepulveret og mælken bestemt ikke smager ens. Men bestemt ikke alle kan kigge kaffeautomaten efter i kortene og konstatere, om der er brugt pulver eller ægte mælk. Nu må udbyderne så til at ændre skiltningen – eller indholdet af kaffen.

Grunden til pulverets succes er, at det er billigere end ”yversekretion” (ministerens betegnelse for mælkeprodukter), samt at det har været i brug i lang tid. Men fremover vil kaffeautomatens ”kaffe med mælk” betyde ”kaffe med mælk”, ellers er det ulovligt. Vildledningen af forbrugerne er hermed stoppet i dette hjørne af virkeligheden, og det skal vi være tilfredse med. Fødevarekontrollen får så noget arbejde med at påtale sagerne, men i princippet skal ændringerne træde i  kraft med det samme.

Læs også mit tidligere indlæg om denne sag...

www.benny-engelbrecht.dk

Tirsdag aften deltog jeg i det traditionsrige DHL-stafetløb i Fælledparken i København. Vi var i alt over hundredetusinde der havde snøret løbeskoene, for at tilbagelægge de 5 km i hold af fem personer.

Fra Socialdemokraterne på Christiansborg deltog femten løbere i tre hold af fem, en blanding af både medarbejdere og politikere. 
Jeg er glad for at løbe. Det holder mig i gang, og motionen gør, at jeg ikke så let bliver stresset i min hverdag. Og så er det sjovt at deltage i et så stort socialt arrangement som DHL-stafetten. Faktisk er DHL-stafetten efterhånden gået hen og blevet Europas største motionsløb for hold, og i år var der tilmeldt lige godt 21.000 hold, fem tusinde flere hold end sidste år. Tilsammen løb vi hvad der svarer til 13 gange rundt om jorden – eller 523.750 km, hvis alle gennemførte.

Der er også et par rigtig store virksomheder iblandt de deltagende. For eksempel mødte Region Hovedstaden op med 5.500 hospitalsansatte, der alle skulle løbe med, og Novo Nordisk havde 3.500 løbere klar til start.

På billedet kan du se vores lille hold med Rasmus, Christian, Benny, Karen og Stefan samt vores lille maskot. Holdet fik en placering som nummer 98 i tiden 1.59.23. Og det resultat er vi faktisk ret stolte over!

www.benny-engelbrecht.dk

Nærende, sund mad er vigtig for os alle, men især for børn. Det er oplagt at der er en sammenhæng mellem den kost vi indtager og vores fysiske tilstand. For meget fedt er ikke godt, for meget sukker heller ikke. Der skal være en god balance.

Imidlertid er der også en sammenhæng mellem mad og indlæring – vi har vist det længe, men nu har britiske forskere påvist en større sammenhæng end først antaget. Undersøgelsen fra Storbritanien lægger sig fint i forlængelse af det arbejde kokken Jamie Oliver har gjort for at få indført sund mad i de britiske skoler, især fordi konklusionen af undersøgelsen er at der skal sættes endnu tidligere ind end i skolerne. Indlæringsevnen i skolen bliver nemlig ikke blot påvirket af den mad eleverne spiser i skolen, nej man har konstateret at der er en direkte sammenhæng mellem det børnene spiste i tiden før de kom i skole – og det har større betydning for indlæringsevnen hvad børn spiser i børnehaven end deres mad i skolen. Overfører man det til danske forhold er det jo fint at der satses på sund mad i børnehaverne – men der er stadig en stor opgave foran os med at sikre adgangen til den sunde mad.

Det er min oplevelse at det meget sjældent er manglende vilje der er årsagen til at småbørnsforældre vælger den lette løsning og serverer usund mad for deres børn. Det er oftest et spørgsmål om manglende tid, manglende viden og ikke mindst at der ikke er tilstrækkeligt med ”sund fastfood” på markedet. Der findes virksomheder der er begyndt at tilbyde deres medarbejdere at kunne tage gode, sunde færdigretter med hjem fra arbejde. Det er en fremragende måde at organisere sig på, især hvis tiden er presset i familien.

Der findes bestemt også muligheder for sund take-away i landets største byer, men det er de færreste af os der har den mulighed. Når vi skal lave kålsuppe eller vegetar-chili (for at nævne et ting vi kunne finde på at lave i aften), så er det i gang med den store snittekniv.

Der er brug for mere produktudvikling på dette område og derfor er det synd at vi i sin tid ikke fik det madhus som der var planer om ved årtusindskiftet. Der havde man kunne forske, udvikle og inspirere til at udvikle gode og sunde fødevarer. Nu er tiden imidlertid en anden og vi må gå andre veje for at få markedet til at udvikle produkter til travle familier med sultne børn.

Jeg har selv sådan en indgroet mistro til alle typer frosne færdigretter, men som mange undersøgelser har vist er der faktisk en del af disse produkter der er udmærket. Det ville dog gøre det meget lettere for forbrugerne at skelne mellem det sunde og det knap så sunde, hvis man havde et fornuftigt ernæringsmærke, der helt enkelt viser forbrugeren hvad der er fornuftigt at vælge. Det sparer tid, det skaber tryghed og vil kunne ændre nogle af de dårlige vaner.

Og når det gælder den næste generation, vil vi jo gerne at de får noget godt i skrutten, så de bliver klogere, smukkere, stærkere og får færre dårlige vaner end os.

Læs mere om den junkfood-undersøgelsen her...

www.benny-engelbrecht.dk

Et flertal af danskerne mener, ifølge en meningsmåling, at der bør indføres lovpligtig cykelhjelm. Når man ser fædre og mødre uden cykelhjelm, med deres børn på cyklen – naturligvis med cykelhjelm – kan jeg godt forstå, at der er mange, der synes det er dobbeltmoralsk og foretrækker lovgivning for at forhindre hovedlæsioner. Alligevel springer socialdemokraterne ikke med på vognen, netop for sundhedens skyld – og det kræver en forklaring.

Cykelhjelmen er ganske effektiv til at beskytte mod alvorlige hovedlæsioner. Helt nøjagtig hvor mange der årligt kan reddes er vanskeligt at sige, men vi ved, at den indsats der blev lavet for at få børn til at bruge cykelhjelm i 90’erne, bevirkede, at der over 3 år forekom 16 færre uheld ud af  i alt  50 i aldersgruppen 0-14 år. Der vil med andre ord være en effekt, men den vil være forholdsvis lille. I modsætning til det skal sættes, at vi risikerer at skræmme nogle væk fra at benytte cyklen – og det er et langt større sundhedsproblem.

Sammenlignet med 1990 cykler danskerne i dag 1,2 milliarder kilometer færre om året. Det skønnes at betyde, at 1500 danskere årligt dør for tidligt. Vores udfordring består derfor i at gøre det mere attraktivt at cykle.

Hvorfor bruger danskerne mindre cykelhjelm end nordmænd og svenskere? En del af forklaringen er det dårlige image cykelhjelmen har fået – og den episode der om noget har været med til at skabe det, var den berømte cykeltur den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen deltog i, under en protest mod franske atomprøvesprængninger. Poul har selv forklaret hvordan han fik det dårlige, men berømte råd om, at det var bedre at cykle med en for lille cykelhjelm, end at undlade at have den på. Siden har revyskuespillere og karikaturtegnere stået i kø for at minde os om at det ikke så smart ud.

Jeg er derfor særlig glad for at salget af cykelhjelme, og brugen af dem, er i fremgang. Forklaringen på det er at der er designet nye, smarte hjelme. Mode og design har altså en vigtig betydning og når selv frisører er begyndt at designe hjelm-venlige frisurer, så er vi på rette spor.

På et punkt bør vi politikere dog hurtigst muligt tage et initiativ og det handler om at finde midler til en oplysningskampagne rettet mod ældre cyklister. Det er nemlig utroligt sundt for seniorer at cykle, men samtidig er de langt mere udsatte for alvorlige hovedlæsioner. Man siger godt nok at man aldrig glemmer at cykle, men der sker alligevel noget med motorikken når man kommer lidt op i årene – og dermed øges risikoen for styrt. Danskere der har passeret 60 år lytter erfaringsmæssigt godt efter hvad der bliver sagt i oplysningskampagner – for eksempel i indslag i OBS – så man kan nå meget langt, uden at skulle tvinge nogen til noget.

Jeg vil blot opfordre til at du næste gang du skal ud i trafikken lige overvejer en ekstra gang om bilen er det rette valg. Skal du en kort tur, så snup cyklen når som helst du kan og husk cykelhjelmen.

www.benny-engelbrecht.dk

I forgårs havde vi den traditionsrige afslutningsdebat i folketingssalen. Det er gammel tradition, at alle partierne under afslutningsdebatten holder nogle lidt længere taler end normalt. Talerne danner så efterfølgende udgangspunkt for partiernes spørgsmål til taleren. Det var også tilfældet onsdag, hvor afslutningsdebatten nærmest udviklede sig til en maratondebat. Mest bemærkelsesværdigt var det, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke kunne give svar på velfærdssamfundets udfordringer.
I salen var vi således vidne til én lang og pinlig gennemgang af regeringspartierne og Dansk Folkepartis forspildte muligheder igennem det folketingsår der netop er gået. Regeringen har forspildt muligheden skabe en stærk dansk økonomi – der vel at mærke også er fremtidssikret til at møde den stadigvæk støt stigende globalisering. Tiderne med højkonjunktur er ved at være ovre. Ikke mindst derfor er det uansvarligt, når regeringen i det forgangne folketingsår har vedtaget de ufinansierede skattelettelser, som Socialdemokraterne gennem hele efterårets valgkamp advarede imod. Skattelettelserne er en bombe under dansk økonomi, og det er derfor, at landet rammes af en økonomisk nedtur.

Regeringen har også forspildt sin mulighed for at sikre en bedre velfærd på nogle af de centrale områder, hvor vi ellers for alvor har brug for et stærkt fællesskab. Det gælder f.eks. ikke mindst inden for sundhedsområdet, som er et af de områder, hvor regeringens ligegyldighed har allerstørst betydning. Regeringens svigt af sundhedsområdet kom også til udtryk under debatten onsdag. Her var det slående, at Statsministeren i sin tale slet ikke kom ind på de problemstillinger i sundhedsvæsnet står over for. Ja, statsministeren end ikke nævnte hospitalerne, sygehusene eller det personale der hver dag slider for at få det hele til at hænge sammen.

Det offentlige sundhedsvæsen er meget presset efter syv år under den nuværende regering. Patienterne stikker af. Personalet søger væk. Alt sammen samtidig med, at regeringen flygter fra ansvaret. Regeringen syntes at mangle modet til at træffe de svære valg. Regeringen mangler mod til at prioritere. Resultatet er, at patienter med akut alvorlige sygdomme ikke bliver behandlet, så hurtigt, som de har krav på.
Det efterlader samlet et indtryk af en regering og en Statsminister der dybest set er ligeglad med det offentlige sundhedsvæsen, og i virkeligheden er interesseret i en privatisering, hvor det er pengepungen der afgør, om man har råd til behandling. Vi Socialdemokraterne arbejder for et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor der er fri og lige adgang for alle mennesker, og hvor de sygeste behandles først. Vi vil derfor ikke acceptere, at de private hospitaler systematisk bliver økonomisk bedre stillet end den offentlige sektor.

Men det kommer også frem under afslutningsdebatten, at regeringen har svigtet sin chance for at forbedre den integration, der er så vigtig, hvis vi ønsker at imødegå de stigende etniske og kulturelle modsætninger i vores samfund. Og sådan kunne jeg blive ved. Regeringen har svigtet sin chance for at gøre Danmark til det land i verden, som er førende på klimaområdet. Den har svigtet sin mulighed for at skabe grundlaget for en grøn, vedvarende energi for fremtiden. Regeringen har svigtet sin mulighed for at skabe et arbejdsmarked, hvor alle får en chance, og hvor der er brug for alle. Man har svigtet muligheden for at investere i morgendagens job, man har undladt at fokusere på uddannelse og udbygningen af den kollektive trafik. Og så har regeringen fornægtet chancen for et bredt, godt samarbejde i folketinget, som regeringen ellers under valgkampen lagde op til at ville arbejde for. 

Samlet efterlod debatten det klare indtryk, at regeringen efter syv år er kørt træt. Regeringen mangler inspiration og nytænkning, til for alvor at tage fat på de udfordringer vores samfund står over for. Regeringsmagten syntes for Venstre, Konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti, at være blevet et behageligt privilegium, og ikke den kilde til positiv forandring af vores samfund, som en regeringsmagt eller burde være. 

www.benny-engelbrecht.dk

Den 31. maj starter en ambitiøs stafet - Danmark Løber - der vil bevæge sig gennem hele landet med det formål at indsamle penge til Dansk Røde Kors. Landet over har en række politikere valgt at støtte op om projektet, herunder jeg selv. Flere ruter er ved at være fyldt godt op, men der er stadig plads til mange flere. Selv løber jeg med når stafetten når til Sønderjylland – faktisk på samme rute som jeg løb sidste år.

Blandt de øvrige deltagere er blandt andet min gode partifælle Lennart der er valgt på Lolland og som ligesom jeg er med i den morgenløbeklub vi er gået sammen om at stifte på Christiansborg. Af andre der har meldt sig på (efter moderat pres fra mig) er også sundhedsministeren og lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen. Der er med andre ord en god sandsynlighed for, at hvis man møder mig og kommer til at sige at man løber, så er der en stor sandsynlighed for at jeg forsøger at overtale dig til at være med i Danmark Løber.

Jeg er ked af det prestigetab Dansk Røde Kors har lidt, efter pensionssagen sidste år. Det var synd – ikke mindst fordi det jo ikke var Røde Kors der gjorde noget galt. Der skal sikkert mange events til før de tabte er genvundet, men netop derfor føler jeg også en ekstra forpligtelse til at understrege det store arbejde Røde Kors gør.

Jeg vil gerne opfordre dig til at deltage i stafetten Danmark Løber – det koster 250 kroner som går direkte til Røde Kors. Indsamlingen nærmer sig her til aften 200.000 kroner og man har passeret 650 løbere. Der er som sagt plads til flere – og husk at hvis du bare har lyst til at komme og heppe på, nå vi kommer løbende forbi, så er du meget velkommen.

På billedet her i indlægget kan du se hvordan det så ud sidste år, da jeg løb med på ruten fra Aabenraa til Rødekro. Det er i øvrigt en utrolig dejlig tur, der går via en del af den rute, som anvendes til Aabenraa Bjergmarathon.

www.benny-engelbrecht.dk

God mad, lavet af gode råvarer, har længe haft min interesse. Derfor blev jeg så glad da jeg fik en invitation til et spændende arrangement i Sønderborg. Det er vigtigt at vi tænker over hvad det er vi putter i munden, at vi træffer et bevidst valg. Helt apropos var jeg her til morgen forbi den økologiske bager der ligger i nærheden af min lille lejlighed i København, så mine gæster her på Christiansborg kunne få noget fornuftigt at spise.

Det er dejligt at der kommer mere og mere fokus også på de gode sønderjyske råvarer. Kokken Jan Jørgensen på Sottrupskov Kro er et glimrende eksempel. Han laver mad med mange lokale råvarer – i øvrigt ganske fremragende kvalitet – og så tager han sig samtidig tiden til at fortælle om det i den lokale avis JydskeVestkysten.

Der kommer nu endnu en kok til Sønderborg – ikke permanent, men for en enkelt aften. Og det er bare så træls at jeg ikke kan være med til arrangementet! Det drejer sig om Claus Meyer der den 22. april holder foredrag og serverer mad på Sønderborg Teater (Comwell). Bare menuen er bok til at få tænderne til at løbe i vand – se selv:

Forret:
Kold melonsuppe med agurk, avocado og mynte
Hovedret:
Letgravad og stegt svinemørbrad med coleslaw og saltkartofler
Dessert:
Vanilie pannacotta med rabarber

Jeg kan som sagt ikke deltage, men det kan du hvis du interesserer dig for god mad og gode råvarer. Læs mere om arrangementet her.

www.benny-engelbrecht.dk

Der er fundet en løsning i forhold til fremtidens sygehusvæsen i Region Syddanmark. Jeg vil ikke kommentere på de rygter der er i dagens aviser, men blot bekræfte at der er fundet en løsning.

Jeg vil skrive yderligere om den seneste udvikling i sagen om Sønderborg Sygehus, når forliget om sygehusvæsenet er blevet offentliggjort i eftermiddag.

www.benny-engelbrecht.dk

Det der helst ikke skulle ske er sket. Vores leverandør af Gråsten æbler er løbet tør! I dag på Torvet i Gråsten brugte vi ganske enkelt de sidste æbler. Nu leder nogle af mine gode hjælpere efter alternative leverandører, men da det er helt sidst på sæsonen for Gråsten æblet kan det godt blive svært. Indtil videre krydser jeg fingre.

Men hvorfor dog vælge at dele netop Gråsten æbler ud i denne valgkamp, hvorfor ikke de traditionelle roser? Det spørgsmål vil jeg gerne give et svar på: Gråsten æblet er Danmarks nationalæble – det blev det kåret til i 2005, i forbindelse med at man fejrede æblets dag i netop Gråsten. Og da æbler er sunde, de ikke kræver særlig indpakning eller at man for eksempel har et hygiejnecertifikat for at kunne uddele dem, så er det en både praktisk og god lille gave at give væk, sammen med lidt materiale. At de Gråsten æbler vi anvender så er lokalt dyrket på Als, er yderligere bare en fordel. Der er ikke brugt en masse energi på at transportere dem – som man for eksempel kunne forestille sig hvis det drejede sig om en rose, dyrket i Afrika.

Men nu er problemet der altså. Der søges højt og lavt efter flere leverancer – men hvis det glipper, har vi en alternativ plan: Så skifter vi ganske enkelt til et andet æble! Stadig dyrket lokalt og stadig sundt og godt.
Idéen om at bruge Gråsten æbler i valgkamp er i øvrigt – for nu at prale en smule – min helt egen. Den blev første gang taget i brug i den kommunale valgkamp i netop 2005, da æblet blev kåret som nationalæble og jeg var ansvarlig for den kommunale valgkamp i Sønderborg. Dengang som nu, vækker æblet stor begejstring.

Og hvorfor egentlig give noget til folk, når det er valgkamp, kan man spørge? Forklaringen er egentlig ret simpel. Jeg vil, som kandidat, gerne have et kort øjeblik af folks tid. Det kan være alt fra 5 sekunder til en længere samtale om den aktuelle politik. Og så er det mindste man kan give til gengæld vel en symbolsk gave.

Skulle du ligge inde med et par Gråsten æbler (mit eget lille træ bærer ikke frugt endnu), er du velkommen til at melde dig.

www.benny-engelbrecht.dk

 I dag har været en særdeles aktiv dag med optakt til den store ”Gang i Danmark”-dag i morgen søndag den 16. september. Jeg var i morges ude på en løberute, for at anmelde den i Radio Syd (DR P4) og senere i dag gik Charlotte og jeg med på en march i Sønderborg. Og hvorfor nu det?

Jeg har den grundholdning at politikere bør være med til at sætte et godt eksempel. Det betyder ikke at alt hvad man foretager sig skal være ”helligt”, men hvis jeg kan være med til at sætte fokus på det vigtige i at dyrke motion – uanset hvem man er – så medvirker jeg gerne til det.
I alt 74 kommuner har tilmeldt sig projektet – blandt dem alle fire sønderjyske kommuner. Du kan læse meget mere om Gang i Danmark på projektets hjemmeside, hvor du også kan finde en løberute eller gangsti i nærheden af dig.

Den rute jeg prøveløb i morges var en del af Gendarmstien ved Broager. I øvrigt en del af ruten ved Gendarmløbet, der er et stort tilløbsstykke hvert efterår. Desværre var det meget blæsende i morges – ja, faktisk var det første gang i mange måneder jeg var nødt til at løbe med både lange bukser og langærmet trøje. Du kan finde ruten og andre ruter i Sønderborg kommune lige her...

Der er mange sundhedsprojekter der falder sammen i Sønderborg i denne tid, hvor den store KRAM-undersøgelse (KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion), der er arrangeret af det nationale råd for folkesundhed. Det var en kombination af KRAM, Gang i Danmark og Sønderborg Handel der stod bag initiativet i eftermiddag med en march rundt i Sønderborg. Det kostede en rund tier at være med, penge der gik ubeskåret til Sønderborg Sygehus’ børneafdeling.

Og hvad gør man så når man sådan kommer hjem fra en aktiv dag? Ja, man går naturligvis en tur med hundene. Efter sådan en dag er det helt i orden at sætte sig med benene oppe.

www.benny-engelbrecht.dk

En undersøgelse fra Massachusetts i USA blandt 9.000 mænd og kvinder viser at det ikke gør nogen forskel om man drikker almindelige sukkerholdige sodavand eller light-produkter hvor sukkeret er erstattet med kunstige sødestoffer. Uanset hvad – hvis man drikker mere end 1 sodavand om dagen øger det risikoen betydeligt for alvorlige hjertesygdomme. Årsagen til at jeg tager dette tema op nu, er mit og sundhedsudvalgsformand Helge Larsens indlæg i Jyllands-Posten tidligere i denne uge, hvor vi blandt andet slog på at børns indtag af sukkerholdige læskedrikke skal minimeres.

Det skal siges at forskerne bag undersøgelsen selv er blevet overraskede over resultatet. Deres teori går på at folk der drikker meget sodavand i det hele taget har en mere usund kost end andre. Det er med andre ord ikke sodavanden i sig selv der er problemet, men derimod er et stort indtag af sodavand blot et symptom på generelle kostproblemer.

Jeg vil derfor holde fast i mit synspunkt om at det er væsentligt at skære ned i indtaget af sukkerholdige læskedrikke generelt. Det gælder ikke blot for sodavand, men også for saft. Generelt bør man som forældre søge at vænne børn til at drikke vand i stedet for drikke med smag. Ofte vil man kunne gøre det almindelige vand langt mere tillokkende hvis det blot er tilstrækkeligt nedkølet. Jeg er udmærket klar over at der er steder i Danmark hvor drikkevandet i hanerne ikke er så godt, som det vand jer er så privilegeret at kunne tappe fra min sønderjyske hane. Generelt er det danske drikkevand dog i verdensklasse.

Desuden kan man spare en helt pæn lille klatskilling på at udskifte sodavand med vand fra hanen.

Tilbage er blot - endnu en gang - at beklage at det har været nødvendigt for den for tiden siddende regering, i samarbejde med Dansk Folkeparti, at nedsætte afgifterne på sodavand. Det er sket fordi man tænker mere på grænsehandel end på folkesundhed.

Læs debatindlægget Sundhed i folkeskolen...

www.benny-engelbrecht.dk

Svaret på danskernes dårlige spisevaner er ikke så enkelt som differentieret moms på fødevarer. Lad os starte med at finde statslige midler til sundhed i folkeskolen.

I Sønderborg kommune er man i gang med at indføre sund mad på skoleskemaerne. Børnene i folkeskolen skal selv lære hvad der er godt og skidt. Det skal påvirke deres forbrug nu og i fremtiden, og indirekte kan det påvirke deres forældre. Det handler ikke om at servere et enkelt måltid sund mad, men om at kende den sunde mad. Væk med angsten for ”ukendte” grøntsager som auberginer, spidskål og kinaradiser.
Det kan være vejen til at give de unge sundere vaner, men desværre følger der ikke penge med. Sønderborg kommune skal selv finde hver en krone.
Til sammenligning er forslaget om at indføre en ”sund moms” på frugt og grønt sympatisk, men dyrt. Danmarks Statistik giver os et godt billede af det danske forbrugsmønster – en gennemsnitlig dansk husstand bruger lige under 27.000 om året på mad, heraf bare 4.700 på frugt og grønt. Selv hvis momsen blev fjernet helt, ville en husstand altså spare mindre end 1.000,- kroner om året.

Ifølge Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) vil en kombination af nedsat moms på frugt og grønt, samt en øget afgift på usunde fødevarer som slik og chips, være en bedre løsning. Prisen for sådan en omlægning, har akademiet beregnet med et overslag på 2 milliarder kroner i tabt provenu til staten om året.

Det er interessant, at en nedsættelse af momsen på frugt og grønt stort set ikke vil have en virkning i sig selv – det er først det øjeblik, at der følger punktafgifter med på usunde fødevarer, at der er en effekt, ifølge ATV. 2 milliarder kroner er imidlertid mange penge at bruge, hvis man sætter det i forhold til de hurtige sundhedsmæssige effekter man kan få af andre tiltag. Sønderborgs eksempel med undervisning i sundhed i folkeskolen, viser en simpel indsats der rækker langt for ganske få midler.

Den allerstørste årsag til overvægt hos børn er deres indtag af sukkerholdige læskedrikke. Hvis man kan erstatte børns indtag af sukkerholdigt sodavand og saftevand, allerhelst med postevand, vil det spare samfundet store omkostninger i fremtiden. ATV fremhæver netop området med sukkerholdige læskedrikke som langt det væsentligste sundhedsproblem. Her kan skolen spille en stor rolle.

Det kan dog ikke stå alene. Hvis det virkelig skal have en effekt, må der samtidig tages initiativer til at begrænset den reklame for sukkerholdige læskedrikke børn udsættes for. Og producenterne skal også med.
Et godt eksempel på nytænkning hos producenterne, stammer fra mejerierne. Da de indførte mini-mælken i køledisken, faldt danskernes samlede fedtindtag med hele 3 procent.
Sodavandsproducenterne kunne eksempelvis satse endnu mere på lightprodukter og indføre mindre emballagestørrelser.

I Sønderborg kommune bruger man sølle 1 million kroner om året på at indføre sundhed i folkeskolen. Selv i Danmarks 16. største kommune, kan man ikke finde flere midler i den trængte kommunale økonomi.
Sønderborgs investering skal sættes i forhold til, at det koster samfundet anslået 16 milliarder kroner om året i direkte og indirekte omkostninger på sundhedsområdet at 2,2 millioner danskere vejer for meget.

Dette indlæg er skrevet af Benny Engelbrecht og Helge Larsen, sundhedsudvalgsformand Sønderborg kommune. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten den 23. juli.

www.benny-engelbrecht.dk

I mange år har jeg rendt rundt med et lille rødt kort i min tegnebog, hvor min underskrift til sidst var helt forsvundet. Kortet var den del af registreringen til donorregistret, som man selv kunne beholde. Til sidst blev kortet så slidt at jeg besluttede mig for at arkivere det, men det mindede mig om, at jeg havde gjort et aktivt valg og besluttet at stille mine organer til rådighed for andre mennesker, hvis den ulykkelige situation skulle indtræffe, at jeg ikke længere har brug for dem selv.

Det er jo nemt nok for mig, her 17 år efter donorregistret blev indført, at sige: ”Ha! Jeg har da bare registreret mig den første dag i 1990, så se bare at kom i gang.”, men det er nu ikke det der er min pointe.
Jeg mener ikke at der skal være automatik i spørgsmålet om organtransplantation. Man skal altså ikke fødes som mulig organdonor. Derimod bør alle tage stilling til spørgsmål om transplantation. Det kunne for eksempel ske når man fylder 18 år. En beslutning som man naturligvis kan lave om på, hvis man ønsker det.

Mine overvejelser om dette er ikke politiske, men derimod mere filosofiske. Jeg kan huske den gode snak om livet og dermed også døden, min kone og jeg havde da vi skulle tage stilling til om vi skulle registreres som donorer, dengang i 1990. For der er jo kun ét der er sikkert i livet og det er at det en dag slutter. Vi var ikke i tvivl om at vores organer skal kunne bruges af andre, hvis det er muligt, men sådan vil det ikke være for alle.

Dødsangst er – sådan lidt lommefilosofisk betragtet – nok én af årsagerne til at mange ikke lige får taget sig sammen til at blive registreret i donorregistret, for så slipper man for at skulle tage stilling til det deprimerende faktum, at man en dag ikke længere er.

Jeg kan under alle omstændigheder kun opfordre dig, hvis du ikke allerede har taget stilling, til at lade dig registrere. Uanset om du vil lade andre få gavn af dine organer eller foretrækker det modsatte, bør du selv tage stilling til det. Det er en beslutning du ikke bør overlade til de der overlever dig.
Du kan registrere dig lige her…

www.benny-engelbrecht.dk