Svar på den store nytårsquiz
3. jan 2009 11:39, Benny-Engelbrecht
Som lovet følger her svarene på den store nytårsquiz, som I har kunnet prøve jer selv af med hen over årsskiftet. Der er ingen store præmier til vinderne, men har du svaret rigtigt på et antal af spørgsmålene kan du rolig klappe dig selv på skulderen – det er godt gået.
I en tid hvor man skal vinde store pengepræmier for at et tv-program er interessant, vil jeg gerne benytte lejligheden til at efterlyse flere quizzer hvor det kun er æren der betyder noget.
Spørgsmål 1:De økonomiske vismænd har i årets løb været i fokus af andre årsager end blot de samfundsøkonomiske – det er nemlig også blevet diskuteret at der ikke er udnævnt kvinder som vismænd, men hvor mange vismænd er det nu der udgør formandskabet i De Økonomiske Råd?
Svar: Der er 4 vismænd og de er:
Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet, Overvismand
Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet
Eirik Schrøder Amundsen, Københavns Universitet
Jan Rose Skaksen, Handelshøjskolen i København (indtil 31/12-2008)
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Københavns Universitet (fra 1/1-2009)
Spørgsmål 2: Hvilken forenings hjemmeside har Dansk Folkeparti været i et økonomisk opgør om at overtage i det forgangne år?
Svar: Danske Folkedansere (om domænenavnet www.df.dk )
Spørgsmål 3: Hvilken dansk politiker har kaldt den afgående amerikanske præsident George W. Bush for ”en overbevist miljøforkæmper”?
Svar: Anders Fogh Rasmussen
Spørgsmål 4: Hvilket jubilæum kunne det danske demokrati fejre den 20. april i år?
Svar: 100 året for kvindernes valgret (først i 2011 kan vi fejre 100 året for at valgretten blev grundlovssikret)
Spørgsmål 5: Hvor mange gange har Folketinget haft finansloven på dagsordenen i 2008?
Svar: 6 gange (for der blev vedtaget 2 finanslove i 2008 – en for 2008 og en for 2009 og de blev behandlet 3 gange hver)
Spørgsmål 6: Socialdemokraten Dan Jørgensen blev i 2008 valgt som sit partis spidskandidat til Europaparlamentsvalget i 2009, men hvilken dokumentarfilm fra TV2 med netop næstformanden for Europaparlamentets miljøudvalg vandt Europaparlamentets journalistpris i 2008?
Svar: TV2 dokumentaren ”Kampen om kemikalierne” af Lars Feldballe Petersen
Spørgsmål 7: 4 rapporter har i årets løb kraftigt kritiseret den danske miljøindsats. Den ene er udenlandsk og udarbejdet af OECD, mens tre andre er danske – men hvilke tre organisationer har lavet de tre kritiske rapporter?
Svar: Danmarks Miljøundersøgelser, Ingeniørforeningen og Miljøvismændene
Spørgsmål 8: Hvilken markant forringelse af dagpengene var det regeringen foreslog for siden at trække forslaget tilbage?
Svar: En halvering af dagpengeperioden
Spørgsmål 9: Hvilken dansk forsker fik forøget sine midler via finansloven for 2009, for, med Kristian Thulesen Dahls ord, at undgå at der går ”haleluja” i klimatopmødet i København næste år?
Svar: Bjørn Lomborg
Spørgsmål 10: Og så lige et spørgsmål der rækker lidt frem i tiden: Hvilken dansk oppositionspolitiker holder nytårstale den 1. januar 2009 kl 14:00?
Svar: Helle Thorning-Schmidt
Spørgsmål 11: Hvem var det der indtrådte i Folketinget efter Gitte Seeberg syntes nok var så meget nok, at hun udtrådte af Folketinget for at blive generalsekretær for WWF i Danmark?
Svar: Villum Christensen
Spørgsmål 12:Hvilket år var det eneste hvor Anders Fogh Rasmussen rejste mere som statsminister end i det forgangne år?
Svar: 2002 hvor han havde 70 rejsedage
Spørgsmål 13: Hvor man af de 538 mulige valgmænd vandt Barack Obama ved det 56. amerikanske præsidentvalg den 4. november 2008?
Svar: Barack Obama vandt 365 valgmænd efter at han fik 52,8 % af stemmerne
