Sidste år er længe siden, hedder titlen på Susan E. Hintons ungdomsroman fra 1972, men det kunne også være overskriften når jeg skal beskrive mit forgangne år. Og dog, for samtidig er det gået ufatteligt stærkt. Jeg synes næsten lige jeg er trådt ind over dørtrinnet på Christiansborg for første gang siden valget 13. november 2007, men også kun næsten.

Det er med andre ord tid, her kort før mit 1 års jubilæum som medlem af Folketinget, tid til at gøre status over det forgangne år og samtidig se lidt frem. Første og fremmest er jeg glad for at jeg meget hurtigt fandt en rutine i arbejdet som folkevalgt. På mange måder har jeg kunnet bruge min erfaring fra arbejdsmarkedet – og især de år jeg var selvstændig – som inspiration til at finde en god rytme i det jeg gør. For det er en meget selvstændig opgave at være MF’er. Der står ikke en chef udenfor kontoret om morgenen hvis man kommer for sent og der er heller ingen der coacher om arbejdsmetoder. Det giver frihed, men jeg er også glad for at jeg har været vant til at køre efter mine egne rutiner og sætter metodiske mål og delmål i mit arbejde.

Alligevel skal man dog også – det kan jeg vist roligt afslører – være sig helt bevidst om at der let kan opstå noget nyt, en aftale skal flyttes eller noget helt tredje kommer i vejen, så det man havde planlagt går helt fløjten. Med andre ord: Det jeg tror jeg skal i morgen holder ikke altid og jeg er for længst holdt op med at blive frustreret hvis det hele skal laves om. Det er faktisk også det der er med til at gøre det hele lidt sjovere.

Jeg har, som jeg også lovede efter valget, holdt min blog løbende opdateret – skrevet om stort og småt og mest om det politiske. Det vil jeg fortsætte med at gøre og selvom det i stadigt højere grad handler om det emner jeg beskæftiger mig mest med, nemlig forbrugerspørgsmål, så vil jeg også beskæftige mig med andre emner i fremtiden. I den sammenhæng vil jeg gerne sende en varm, varm tak til de mange der læser med på bloggen og kommer med kommentarer. Det er langt fra altid at I er enige med mig, men langt de fleste holder en sober tone. Det er jeg meget glad for!
Jeg vil også fremover bestræbe mig på at svare løbende på de kommentarer I kommer med. I skal i alt fald vi de at jeg læse det I skriver og jeg bruger det i vidt omfang til inspiration. For nylig resulterede en kommentar her på bloggen for eksempel i et udvalgsspørgsmål i Folketingets Erhvervsudvalg.

Jeg er også kommet på Facebook og er begyndt at videoblogge via Youtube. Facebook har givet en ekstra mulighed for at lade det jeg skriver komme ud til dem der kender mig, mens videobloggen er en mulighed for at supplere med en mere personlig vinkel på tingene. Her skal jeg især sende en varm tak til min assistent Christian der står for kameraet. Skulle der være en enkelt der synes at min videoblogs har lidt dogme-agtig karakter, skyldes at Christian har en forkærlighed for bevægelige kameragange og ja – det er som regel ”first-takes” som det hedder. Jeg dukker op, Christian starter kamera, jeg snakker og Christian stopper kamera. Det er jo ret enkelt.

Jeg vil ikke her udrede om de mange politiske sager jeg har involveret mig i – det kan I jo læse om i mine andre blogindlæg. Jeg vil dog gøre opmærksom på en lille smart feature der findes på Facebook: Del link. Den bruger jeg på den måde at når der ligger omtaler af noget af det jeg laver politisk, så linker jeg til det – det kunne være en artikel eller en pressemeddelelse. På den måde kan Facebook-brugere se de presseklip jeg selv har – en lille ekstra service hvis man ikke får nok af at følge med her på bloggen.

Og så til det spørgsmål jeg er blevet stillet et utal af gange: ”Er det som du havde håbet på, at blive valgt til Folketinget?”
Til det kan jeg kun sige: Nej. Det er meget mere end jeg havde turdet håbe på, ikke mindst fordi jeg allerede i mit første år på borgen har været så privilegeret at få et spændende ordførerskab.

Når jeg om fire dage kan fejre mit 1 års MF-jubilæum bliver det nu ikke med den store festivitas. I stedet bliver det tidligt gruppemøde, møde i trafikudvalget, møde i gruppebestyrelsen, frokostmøde med det danske mindretal i Tyksland, rundvisning med en gymnasieklasse fra Munkedal, paneldebat ved Sønderjydske Algemeine og endelig fuld forestilling om aftenen på årets Christiansborg-revy. Jo – sådan næsten en helt almindelig dag i arbejdsliv.

Og så er det altså lidt sjovt at tænke på, at mens jeg kan fejre 1 års jubilæum i år, så har det længst siddende medlem af tinget, Svend Auken, været medlem siden 1971 - da jeg altså var bare 1 år gammel. Se DET sætter tingene i et passende perspektiv.

www.benny-engelbrecht.dk

Alt godt har en ende. To dage med kammerater, nej mere end det, rigtig gode venner, er slut med den socialdemokratiske kongres i Ålborg. Alt godt har en ende, men slutningen af denne kongres var samtidig starten på en helt ny tid.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på bloggeren David Troels Garby der den 1. september skrev på sin blog Dansk Politik om kongressen: ”Familien samles til stille fest!”. Vurderingen var at 2008 er et mellemår, uden de store tiltag. For nu står vi efter en kongres hvor det nye socialdemokratiske projekt blev lanceret, hvor Svend Auken gjorde en fantastisk status over det socialdemokratiske univers, hvor Poul Nyrup Rasmussen takkede af, hvor Dan Jørgensen gjorde en stjerneentré på det politiske firmament, hvor Helle holdt en imponerende tale og stemningen i partiet var boblende optimistisk – ja, i virkeligheden kunne jeg nævner meget, meget andet.

Jeg ved at de sten vi har lagt i denne weekend ikke bare er glemt i morgen. Vi har ikke blot lagt et fundament der rækker et par år ud i fremtiden, men et fundament der kan holde til et nyt socialdemokratisk hus. Og vi har brug for et nyt hus i Danmark, et hus hvor der er plads til hele familien, hvor alle er med i solidaritet, men hvor der stadig er plads til friheden og individet.
Jeg glæder mig til de kommende års arbejde og jeg er glad for, at så mange partifæller vil være med.

Efter to dages kongres er jeg træt – og det skal man være efter en god kongres. Men jeg er træt på den gode måde. Og jeg klar igen i morgen. Og dagen efter. Og næste uge. Og næste år. For vi kan, hvis du vil.

Læs alt om den socialdemokratiske partikongres her.

www.benny-engelbrecht.dk

Man skulle tro at al politik i Danmark handler om ministres bilag, brug af ministerbiler, taxakørsel og hotelovernatninger, men der er faktisk mange andre sager med politisk indhold der let bliver overset. Lidt i ly af de mange skandaler har regeringen for eksempel snupper 137 millioner kroner, der skulle være ført tilbage til miljøområdet og anvendt dem til at betale en del af den finanslovsaftale man har lavet med Dansk Folkeparti.

Baggrunden er den ret uskyldige at folketinget har indført en ny måde at indsamle batterier. Det er alle glade for – og det er i virkeligheden blot at for at kunne overholde et EU direktiv. Imidlertid har man en særlig ordning – en afgift – for batterier der indeholder nikkel-cadmium. Det er en afgift der typisk omfatter batterier med en lang levetid - for eksempel batterier fra boremaskiner. Det betyder at der ligger rigtig mange batterier omfattet af denne afgift ude i de danske hjem.
I de sidste 12 år har miljøskadelige batterier – nikkel-cadminum-batterier – været omfattet af en afgift, der på mange måder har lignet en pantordning. De indbetalte afgifter blev dog ikke betalt tilbage til den enkelte forbruger, men gik tilbage til systemet, blandt andet ved at finansiere indsamlings-ordninger.
Ved at indføre en sådan afgift ønskede den daværende SR-regering at sikre sig, at de farlige batterier blev indsamlet og ikke spredte forurening. I forbindelse med den lov folketinget vedtog i dag blev denne ordning lavet om – det er nu ikke alene nikkel-cadmium batterier der har høj prioritet at få indsamlet, men alle batterier. Det betyder at der opstår et provenue af indbetalte midler der ikke er kommet til udbetaling endnu. Penge der skulle være gået tilbage til miljøet. Men allerede i forbindelse med finansloven har regeringen besluttet sig til bare at beholde de anslået 137 mio. kr. Det fremgår af noterne til finansloven § 23.23.05.

Det er mange midler der forsvinder fra miljøområdet. Penge der kunne være brugt på et gøre en målrettet indsats for miljø-forbedringer. Men nej. Regeringen har valgt at bryde de løfter som de selv har aftvunget socialdemokraterne da vi var i regering og Svend Auken var miljøminister. Dengang sagde Venstres daværende miljøordfører i folketingssalen: ”Venstre har regeringen mistænkt for, at de grønne afgifter med tiden skal bruges til at finansiere hullet i statskassen.” Bemærkningen bliver jo yderligere ironisk af, at V og K nu netop har aftalt med DF at ”lukke et hul” i statskassen, der bliver mere og mere slunken i takt med de ufinansierede skattelettelser i 2008.
De danske forbrugere er altså blevet taget ved næsen, fordi regeringen har handlet i direkte modsætning med deres egne principper. Alle partier vedtog gebyrordningen for batterier i 1995 og ændringerne fra året efter. Ingen fra de borgerlige partier nævnte, at de opfattede ordningen som en miljøskat. Tværtimod var det helt afgørende dengang for Venstre og Konservative at pengene ikke endte i statskassen.

Det er naturligvis meget smart, at regeringen på denne måde snyder på vægten, men det er dobbeltmoralsk at se til.
Miljøministeren har i denne del af sagen valgt den meget sigende tavshed og under dagens forholdsvis lange debat i folketingssalen var han da også fuldstændig tavs. Det er alene finansministeren der har udtalt sig – senest i går aftes i de sene TV2 Nyheder. Men jeg kan godt forstå, at miljøministeren ikke vil kommentere sagen, for her hjælper jo ingen spinmanual eller kogebog - det er en ren tilståelsessag.

Det er brandærgerligt at regeringen atter vælger at svigte miljøet, men det er blot med til endnu en gang at tegne et billede af en regering der siger ét og gør noget andet.

Læs også om sagen i Politiken...

www.benny-engelbrecht.dk

I 5 år skete der intet. Alt det store ambitiøse arbejde der var sat i gang under Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode blev skåret, sablet, fjernet. Fra at være blandt verdens førende nationer på vedvarende energi, blev Danmark overhalet, så vi nu ligger midt i feltet. Imens verdens ledere begyndte at indse at verden virkelig har et alvorligt klimaproblem, postede statsminister Anders Fogh Rasmussen penge i den førende miljøskeptiker Bjørn Lomborg og hans nyttesløse institut for miljøvurderinger.

På torsdag tager statsministeren til Grønland med den tyske kansler Angela Merkel, for at se på klimaproblemer. Som en anden Al Gore vil han føre sig frem for at danskerne kan kaste sig for hans fødder – men helt ærligt: Vi er altså nogen der har en hukommelse.

Den nuværende regering siger mange pæne ord om miljø- og energiområdet. De har endda en miljøminister i Connie Hedegaard der har den helt rette retorik. Problemet er bare at når det kommer til stykket er ambitionerne alt for små. Alene på vindmølleområdet er regeringen 1200 vindmøller bagud.

Socialdemokraternes tidligere miljøminister Svend Auken – mr. Miljø – har nu introduceret et udspil der sætter regeringens lemfældige omgang med ”den ubekvemme sandhed” til vægs.
Læs mere om udspillet her…

Fra min side må jeg sige: Godt gået Svend! Men også en varm tak til socialdemokraternes energi- og miljøordførere Kim Mortensen og Torben Hansen, der helt sikkert har været med i dette arbejde. Jeg er ikke i tvivl om at danskerne, ligesom jeg, kan gennemskue Anders Fogh Rasmussens tomme retorik på miljøområdet.

www.benny-engelbrecht.dk