I dagens udgave af dagbladet JydskeVestkysten skriver Kirsten Lund Hansen og Poul-Erik Thomsen en helsides analyse af situationen omkring fremtidens akutsygehuse i Region Syddanmark. Hovedvægten er lagt på spørgsmålet om det skal være Vejle eller Kolding og om det skal være Sønderborg eller Aabenraa der skal være akutsygehuse i den østlige del af Jylland. Langt hen ad vejen er analysen grundig og sober, men et meget væsentligt punkt mangler – mere om det senere.

De to journalister slår nemlig grundlæggende fast at udover de rammer der er udstukket af regeringen er der en ”sygehusgrundlov”, som de benævner den. En ”sygehusgrundlov” der er udstukket af befolkningen ”hvor der i dag er et stort flertal, der går ind for, at kvalitet er vigtigere end nærhed,” som de to skriver.

I den sammenhæng er det yderst interessant at gennemgå de mange debatindlæg, der har været fremme i hele perioden op til den forestående afgørelse. Næsten alt handler om geografi, placering og nærhed, mens det er mere sjældent at opleve de mere faglige argumenter.

I Hansen og Thomsens analyse slås det derefter fast at: ”Sønderjylland er den største bidragyder til sygehusdramaet. Selvfølgelig er der en chance for, at ét sygehus bliver den store vinder, men der er også en risiko for, at Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder alle ender som tabere. Ikke her og nu, men om ganske få år.”

Når dette argument fremdrages, med klart sigte til Sønderborg Sygehus, som nogle frygter ikke er en fremtidssikret løsning, mangler jeg et meget væsentligt argument, som også tidligere er fremdraget på denne weblog. Hvis en afgørelse skulle falde ud til fordel for Aabenraa Sygehus, vil den tid der går mellem afgørelsen bliver truffet og til et nyt sygehus er parat til at overtage de mange medarbejdere der skal flytte arbejdsplads, betyde at mange helt vil forlade det sønderjyske sygehusvæsen. Det vil reelt betyde at Sønderjylland vil være stillet langt ringere end i dag i en 10 – 15 års periode.
Gennem flere uger har vi oplevet JydskeVestkysten fremdrage spørgsmålet om afstand optagegrundlaget i Sønderjylland i sygehusdebatten. Her er det interessant at opleve JydskeVestkystens lokalredaktør i Sønderborg, Steen Christensen, der i gårsdagens avis havde en egen kommentar til det emne. Her konkluderer han meget kontant: ”Jeg ved, det er rigtigt, at afstandene intet betyder. Jeg har været til behandling på Odense Universitets Hospital i hvert fald 10-12 gange det seneste halve år. Og jeg er glad for mit dygtige team i Odense – og tilbringer gerne timer i kø på motorvejen hen over Fyn for at få den bedste behandling. Så altså – om den halve time ekstra på vejen: Hvis I vil tages alvorligt, så drop det argument.”

Afslutningsvis må jeg konstatere at Hansen og Thomsen i deres analyse i JV i dag, stiller spørgsmålstegn ved sammenholdet i den socialdemokratiske og den konservative gruppe, der sammen med en løsgænger og en borgerlisterepræsentant udgør det flertal på 21 mod 17, der findes i regionsrådet for tiden. Pudsigt nok stiller de to journalister ikke spørgsmålstegn ved om gruppedisciplinen i Venstres gruppe kan holde til at der er uenighed om placeringen af et kommende sønderjysk sygehus.

Hvis du ikke har abonnement til dagbladet JydskeVestkysten, kan du købe adgang online via www.jv.dk - de bragte citater stammer fra JydskeVestkystens udgaver 21/10 og 22/10.

www.benny-engelbrecht.dk

Den konservative folketingskandidat Jan Køpke Christensen går hele vejen for at true sig til en beslutning til fordel for Aabenraa Sygehus i forbindelse med placering af fremtidens akutsygehuse i Sønderjylland. Til DR Syd udtaler Christensen at han mener at regionsrådsmedlemmerne i Region Syddanmark er i gang med at yde aktiv dødshjælp til regionsrådene.
Se DR Syds omtale her...

Nu er det ikke nogen hemmelighed at både Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti begge ønsker regionerne hen hvor peberet gror – og har gjort det inden de overhovedet blev undfanget. Senest på det konservative landsmøde var partileder Bendt Bendtsen ude med riven overfor de ganske unge regioner. Derfor er det ikke nogen overraskende trussel Christensen kommer med. Konkret sammenkæder han truslen med et ønske om at få en uvildig undersøgelse om sygehusstrukturen i Region Syddanmark.

Man kunne fristes til at spørge om Christensen ville være lige så interesseret i at lukke Region Syddanmark og lave uvildige undersøgelser, hvis situationen lige nu var i Aabenraa Sygehus’ favør? Jeg tror det næppe.
Det er i øvrigt interessant at den konservative Jan Køpke Christensen, i praksis har travlt med at true det flertal i regionsrådet der tegner sig for at placere et akutsygehus i Sønderborg – og som blandt andet består af hans partifæller i den konservative gruppe.

Man kan derfor med rette stille spørgsmålstegn ved Christensens ærinde, der mest minder om et forsøg på at fiske stemmer.

www.benny-engelbrecht.dk

Regionsrådet i Region Syddanmark skal snart træffe beslutning om hvordan fremtidens sygehusvæsen skal se ud. Som en del af denne beslutning skal et sønderjysk akutsygehus placeres i enten Sønderborg eller Aabenraa. Da dagbladet JydskeVestkysten i sidste uge kunne berette at der findes et flertal i regionsrådet for at vælge Sønderborg som akutsygehus, medførte det en voldsom proteststorm fra Aabenraa. Jeg har stor sympati for at de der har ønsket et nybygget sygehus i milliardklassen i Aabenraa er skuffede – og den skuffelse skal naturligvis have luft. Alligevel vil jeg kaste mig ud i den vanskelige kunst at forklare hvorfor jeg klart anbefaler Sønderborg-løsningen, af hensyn til hele Sønderjylland. Vel vidende at det ikke er alle der vil kunne lide at høre mine argumenter.

Igennem hele den debat om sygehusområdet, som er foregået i det offentlige rum siden foråret, har de to politikere med hovedansvaret for området, socialdemokraten Poul-Erik Svendsen og venstre-manden Bent Poulsen, klart slået fast at afstand ikke er afgørende for den endelige beslutning. Alligevel er det netop afstanden der fylde absolut mest i debatten fra alle sider. Skal jeg kort opsummere det afgørende i forhold til afstand er det kort sagt at der satses på at give sønderjyderne bedre dækning med lægeambulancer og akutbiler – måske endda med indsats fra helikoptere. Denne indsats benævnes i øvrigt den præhospitale indsats.
Baggrunden for en øget præhospital indsats er naturligvis at sikre tilskadekomne den bedst mulige hjælp – og det bedste er at give kvalificeret hjælp inden man ankommer til et hospital, dels på selve skadesstedet, dels undervejs i ambulancen eller helikopteren.
For at eksemplificere kan man allerede på skadestedet eller i ambulancen tage stilling til om patienten skal til det ene eller det andet sygehus. I dag oplever man derfor at folk køres fra Tønder eller Nordals direkte til Odense ved eksempelvis hjerteproblemer der bedst kan behandles der. Det er personalet på stedet, der i samråd med eksperter på hospitalerne, via telefonisk kontakt – og eventuelt dataoverførsler med billeder og måleresultater – træffer afgørelsen om hvad den bedste behandling er.

Hospitalet skal helst ligge i baghaven
Jeg har stor forståelse for at alle allerhelst vil have et sygehus liggende i deres egen baghave. Det kan bare ikke lade sig gøre – og udfordringen er derfor at give befolkningen tryghed, selv hvis det nærmeste sygehus med akutbehandling ligger 25, 50 eller 100 kilometer væk. Uanset hvor et kommende sønderjysk sygehus bliver placeret, vil der være folk der har langt til akutbehandling.

Forskellen mellem at placere et akutsygehus i Aabenraa og Sønderborg er reelt så lille som 1 kilometer – og nu ved jeg godt at alle der har et kort over Sønderjylland vil protestere, for der er jo meget længere mellem Aabenraa og Sønderborg. Imidlertid skal man ikke regne i geografi, men derimod i afstanden mellem borger og akuthospital. På grund af den store befolkningstæthed i det østlige Sønderjylland, er der for den gennemsnitlige borger blot 1 kilometer længere til Sønderborg end der er til Aabenraa. Uanset om man vælger den ene eller den anden løsning, vil der derfor være borgere der kan protestere over afstanden.

Med andre ord: Afhængig af hvordan man opgør afstandsspørgsmålet, kan det veje mere eller mindre tungt i retning af Aabenraa. Imidlertid har vi samtidig – på alle debatmøder i hele processen og utallige gange i medierne – fået at vide at afstand ikke er en afgørende parameter. For mig er afstanden heller ikke afgørende når jeg peger på Sønderborg Sygehus som den bedste løsning som akutsygehus for Sønderjylland.

Aabenraa versus Sønderborg
Hel afgørende er det derimod at se på hvordan de to sygehuse fungerer i dag og hvad der skal til for at de kan benyttes som akutsygehuse.
For Sønderborgs vedkommende har man et sygehus der kræver nogle ombygninger og lidt nybyggeri, for at kunne huse alle de funktioner der skal til for at være akutsygehus. Allerede i dag er et stor del af de specialer til stede, der skal til for at være akutsygehus – og Sønderborg modtager også størstedelen af de akutte patienter i Sønderjylland, som sygehuset har gjort siden det blev taget i brug i begyndelsen af 1970’erne.
Logistikken på sygehuset, med transportveje, laboratorier, centralkøkken, lager, blodbank og så videre, er på plads og tilstrækkelig til at løse akutsygehus-funktionen. Og mest afgørende af alt: Personalet er gearet til at løse opgaven, med et højt fagligt niveau.

For Aabenraas vedkommende har man et relativt nybygget sygehus, der er designet med henblik på at være et lille sygehus. Det vil sige at der skal foretages store ny- og tilbygninger, ligesom logistikken ikke er parat til at sygehuset skal varetage en meget større opgave. Som eksempel kan nævnes at al mad, alt blod, al medicin, for blot at nævne noget, dagligt køres fra Sønderborg Sygehus til Aabenraa Sygehus.

Sønderborg klar på kort tid - Aabenraa 10 år undervejs
En helt simpel analyse af den nødvendige anlægsproces viser at Sønderborg Sygehus vil kunne tages i brug som fuldt funktionsdygtigt akutsygehus meget hurtigt – med en gradvis implementering stort set omgående.
Tilsvarende vil et fuldt funktionsdygtigt Aabenraa Sygehus – med de lægefaglige oplysninger jeg har fået stillet til rådighed – være op til 10 år om at være på plads.

Hvis jeg tager udgangspunkt i disse oplysninger kan jeg konstatere at der er to scenarier:

1. Sønderborg som akutsygehus: Der skal flyttes et mindre antal lægefagligt personale fra Aabenraa til Sønderborg over en periode på 2 – 3 år. Nogle vil givet ikke ønske at flytte med og det vil give en rekrutteringsudfordring. Undervejs i forløbet vil der opstå enkelte komplikationer – for det gør der altid når man laver om på noget – men i det store og hele vil driften af det sønderjyske sygehusvæsen være på mindst et uændret niveau og på sigt vil vi opleve en forbedret indsats, som er formålet med hele projektet.
2. Aabenraa som akutsygehus: Praktisk taget hele den lægefaglige stab skal flyttes fra Sønderborg Sygehus til Aabenraa Sygehus. Beslutningen vil være kendt fra første dag, men selv udflytningen vil ske over en 10-årig periode, efterhånden som ændringerne træder i kraft. Med den afgørelse vil – sådan som en række ledende ansatte på Sønderborg Sygehus har tilkendegivet – en meget stor andel søge væk fra Sønderborg. Og det bliver jo så ikke til Aabenraa Sygehus, men til andre steder i landet. Ekspertisen, det høje faglige miljø, forsvinder i løbet af 6 – 12 måneder.
   Inden det nye Aabenraa Sygehus står klar, inden rekrutteringen af nyt, højt kvalificeret personale er på plads, vil der være gået 12 – 15 år, afhængig af rekrutteringssituationen til den tid. I den mellemliggende periode vil Sønderjylland have et meget ringere sygehusvæsen end vi har kendt hidtil.
   Når jeg stiller disse to scenarier op overfor hinanden, er der i min optik ingen tvivl. Jeg mener ikke det kan tjene nogen som helst at det sønderjyske sygehusvæsen reelt kan lægges i ruiner i en periode fra 2008 – 2020 eller senere.

Træls for Aabenraa at Sønderborg "render med det hele" 
Jeg har fuld forståelse for at hvis man bor i Aabenraa og har sat næsen op efter at byen kunne få et kæmpe løft ud af et nyt sygehusbyggeri, med dertil hørende arbejdspladser, er det træls at skulle acceptere at nabobyen ”render med det hele”.
Det behøver dog ikke at være så negativt, for Aabenraa Sygehus vil stadig bestå. Det vil skulle bruges til andre formål, for eksempel planlagte operationer, som det også er bygget til – og der vil sandsynligvis komme flere stillinger til end der er i dag.

Endelig må jeg understrege at det ud fra en rent samfundsøkonomisk betragtning virker temmelig ufornuftigt at lave investeringer i milliardklassen, for at flytte et velfungerende sygehus i Sønderborg de 35 kilometer til Aabenraa.

Den endelig afgørelse om den kommende sygehusstruktur i Region Syddanmark træffes først i december i år. Jeg er sikker på at der vil være meget debat i tiden indtil da – jeg vil blot ønske at det bliver muligt at sætte sig ud over den snævre debat om afstand.

www.benny-engelbrecht.dk