Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » tag stilling
Opret egen blog | Næste blog »

Tag nu stilling mand!

3. mar 2008 08:41, Benny-Engelbrecht

Se mere på www.tagstillingmand.dkHvad har Simon Kvamm, Tøger Seidenfaden, Thomas Mygind, Peter Gade, Dennis Kristensen, Harald Børsting og Villy Søvndal tilfælles? De har en holdning tilfælles med cirka 100 andre mænd, heraf også mig. En holdning til det uetiske i sexkøb.

Det er Dansk Kvindesamfund der har taget initiativ til kampagnen ”Tag stilling mand”. I forbindelse med kvindernes internationale kampdag på lørdag den 8. marts sætter kampagnen fokus på de cirka 6.000 kvinder der er aktive i prostitution i Danmark. 6.000 prostituerede er i øvrigt fire gange så mange, som i 1991. En skræmmende udvikling, ikke mindst i betragtning af at mange af disse kvinder er handlet.

Som kampagnen skriver i sin opfordring på hjemmesiden www.tagstillingmand.dk:

'Tag stilling, mand' opfordrer mænd til at tage stilling mod sexkøb. Prostitution rammer hovedsagelig kvinder og købes primært af mænd. Derfor er det helt afgørende, at mænd deltager i debatten om prostitution - at mænd tager stilling.

Jeg vil bede dig om at tage stilling. Hvis du er mand og ligesom jeg støtter initiativet, vil jeg anbefale dig at skrive under på erklæringen på dette link.

Tilføjelse:

På mit site er man velkommen til at være uenig med mig - det kan man også se af en del af de kommentarer der er kommet til dette indlæg. Jeg svarer på alle indlæg der er sobre.
For fuldstændighedens skyld vil jeg nævne at der på denne blog kan læses mere om synspunkter fra modstandere af kampagnen. Jeg lytter til alle synspunkter - for i sidste ende er det mit valg.

www.benny-engelbrecht.dk