Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » Til New York via Als
Opret egen blog | Næste blog »

Til New York via Als

19. feb 2007 22:58, Benny-Engelbrecht

Det lyder som en noget speciel ruteplan, men det er ikke tilfældet. Derimod er det et eksempel fra en meget anderledes kampagne de tre største industrivirksomheder på Als har iværksat. Med kæmpe bogstaver annonceres det simple budskab: "KOM HJEM!" i helsidesannoncer, plakater ved busstoppesteder og på kæmpebannere. Formålet er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til et område af Danmark som mange stadig har fordomme om.
Og skulle du være i tvivl så er en af de 126 ledige stillinger der findes på de tre virksomheder bag kampagnen altså en udstationering i New York.
Se mere om kampagnen her...
Besøg kampagnens hjemmeside...

De tre virksomheder bag annoncen hører til i toppen af dansk industri: Danfoss, Linak og Sauer Danfoss. Virksomheder der ikke blot er i Danmarks eliten, men hører til i den internationale elite. Således er Danfoss nummer 11 på listen over verdens mest respekterede virksomheder i Forbes Magazine.
Og lad det så være sagt - for de der tror at vi i Sønderborg primært futter rundt og snakker om kålpølser og billig grænseøl - at området hører til i top fem over en opgørelse over hvor den kreative klasse er bosat i Danmark. Se rapporten her...

Så kære sønderjyder: I skal være velkomne, vi glæder os til at hilse jer med et mojn og et klap på skulderen. Og skulle der være enkelt "kjøvenhavner" der kunne få lyst til at prøve kræfter med Sønderjylland, skal I blot vide at gæstfriheden, imødekommenheden og åbenheden er enestående hernede. I skal med andre ord være hjerteligt velkomne, bare husk at vi er stærkt vanedannende.

www.benny-engelbrecht.dk

Kommentarer

  1. NG
    21. feb 2007 13:00
    1

    Hej Benny

    Nu skal vi jo passe på, at de "vildfarne" fra København og omegn, som har fundet sig tilpas i Jylland ikke finder på, at de skal returnere til djævleøen.
    Min hustru er jo en af dem der er blevet rimeligt integreret i Jylland - du kender nok også nogle.

  2. Benny Engelbrecht
    21. feb 2007 16:23
    2

    Kære NG.
    Jeg er jo selv en af de mange der har fundet mit hjem i Sønderjylland. Jeg har rejst, og vil sikkert også komme til at rejse, meget ud, men for mig er det altid at komme hjem, når jeg kommer til Sønderborg.
    Min erfaring er at er man først faldet til, så rejser man ikke igen. Jeg vil dog skynde mig at sige at min erfaring ikke bygger på videnskadelige undersøgelser, men alene min kærlighed til stedet.

    Mvh,

    Benny

  3. Claus Levinsen
    24. feb 2007 11:26
    3

    Linket til kampagnen er dødt, så den er vist ikke så effektiv...

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website