Det er ikke hver dag man oplever en regelret kovending i dansk politik i stil med den konservative foretager i dag. Politisk ordfører Henriette Kjær er meget direkte i spørgsmålet om roadpricing, som hun nu melder at konservative er positive overfor. Dermed lyder det umiddelbart som om det ene af de to regeringspartier er klar til at støtte det socialdemokratiske forslag om at flytte en del af afgifterne på biler fra anskaffelsen til anvendelsen.

Imidlertid kan man ikke se ud af den omtale der er i dagens medier om den nedsættelse af registreringsafgiften konservative foreslår også går på miljøvenlige biler. Det er en forudsætning for den socialdemokratiske plan, at vi dels skal have knækket kurven omkring trafikkens CO2 udledning og samtidig skal roadpricing mindske væksten i biltrafikken ved at der samtidig investeres massivt i kollektiv transport. Med andre ord kan roadpricing ikke stå alene.

At Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorenzen, der har været den førende modstander og kritiker af roadpricing, samtidig udtaler sig positivt om de konservatives forslag, gør naturligvis ikke udsigten til intelligente trafikløsninger ringere.

Læs mere på DRs hjemmeside.

Læs hele det socialdemokratiske trafikforslag her.

www.benny-engelbrecht.dk

Et helt grundlæggende problem der skal løses for at imødegå den stigende CO2 emission er personbilstrafikken. Dels er den danske flåde af biler temmelig gammel og dels er det kollektive alternativ ikke godt nok til at få lokket bilisterne over i tog, bus og metro.

For at løse det skal der satses på to elementer:

• Meget bedre kollektiv transport
• Trængselsafgifter der intelligent begrænser trafikken der hvor der er kollektive alternativer

Konkret vil Socialdemokraterne med planen Grøn Trafik der blev annonceret i går, investere 200 milliarder kroner i kollektiv trafik. Det vil betyde højhastighedstog i Danmark med hastigheder på 250 km/t på hovedstrækningerne og rejsetider der barberes helt ned.

Samtidig vil vi omlægge registreringsafgiften som jeg beskrev på bloggen i går. Det giver store fordele til udkantsområderne, hvor vi ikke kan løse transportproblemerne med kollektiv transport alene.

På jernbanesiden skal der altså nye skinner til, nye signalanlæg, elektrificering af hele landet og meget bedre tog, men vel at mærke ikke tog vi skal udvikle først, for vi har haft rigeligt problemer med de specialudviklede tog som IC4.

Samtidig skal der etableres letbaner, nye S-togslinier, parkér-og-rejs-anlæg så man let kan komme fra bil til tog – og så er den nye metro-city-ring end ikke nævnt, for den er jo allerede vedtaget.

Samtidig skal også busserne have et løft, men et intelligent et af slagsen. Der skal investeres i forbedringer og busselskaberne skal belønnes for at skaffe flere passagerer. Det kunne for eksempel gøres med 5 kroner for hver ny passager – og dermed gives der grundlag for at sikre flere og bedre busser, så den kollektive dødsspiral for alvor brydes.

Du kan læse hele det socialdemokratiske trafikudspil her.

www.benny-engelbrecht.dk

Det hele startede som en rigtig god idé. Da renoveringen af banestrækningen mellem Fredericia og Århus var overstået – endda forud for tidsplanen – så besluttede DSB at give de berørte passagerer en kompensation i form af billige billetter gennem hele sommeren. Rigtig mange har benyttet sig af det gode tilbud der betyder at man kan køre fra for eksempel Århus til København for bare 99 kroner. Den ordning er der intet galt i.

Problemet opstår da DSB begynder sin reklamekampagne – du kender den sikkert, den hvor Bahnsen og Harry sidder og spiller bridge hos Bahsens forældre hjemme i Jylland. Reklamen afsluttes med det flotte løfte om at man kan komme over Storebælt for lige under en hundredekroneseddel.

Desværre fortæller reklamen ikke at det kun gælder hvis man kører på strækningen fra Århus til Fredericia – og altså ikke hvis man eksempelvis kommer sydfra. Det har givet lang køer og rigtig mange spørgsmål i DSBs billetsalg rundt om i landet. Det kunne man også forvisse sig om i TV2 programmet Basta her til aften – læs mere om sagen her.

Jeg har på baggrund af Bastas omtale rejst spørgsmål til erhvervsministeren og transportministeren, så vi kan få afklaret om DSB har overholdt god markedsføringsskik og om en eventuel overtrædelse af god markedsføringsskik skal have en konsekvens.

Jeg vil naturligvis holde læserne af denne blog opdateret på den videre gang i sagen.

www.benny-engelbrecht.dk

DSB Harry futter landet rundt sammen med sin gode (og noget klogere) kollega Bahnsen. Altid med tog og altid fordi toget er det klogeste valg. Og altid orange. DSBs orange billetter er blevet en mærkevare der tiltrækker folk til den kollektive trafik på de tidspunkter hvor der er ledig kapacitet. Det er ganske enkelt en rigtig god idé, for togene kører jo alligevel.

Desværre er det bare ikke så god en idé hvis man bor i det vestlige Jylland på en station der er betjent af Arriva. For den aftale der hidtil har været mellem de to konkurrenter Arriva og DSB er nu opsagt. Det betyder at man for eksempel ikke kan købe en orange billet fra Tønder til København. Vil man nyde godt af en billig togtur til hovedstaden, for eksempel hvis familien skal i Tivoli, ja så skal man først tage toget til Esbjerg – og betale fuld pris for turen. Derfra kan man så køre orange resten af vejen.

Problemet er ret principielt, for det er et grundlæggende princip i Danmark at man skal kunne løse én billet til hele sin rejse. Rejser man fra den ene ende af landet til den anden kan man i princippet skulle køre med både bus, tog og metro. Derfor skal billetsystemerne spille sammen.

Vi har et liberaliseret transportmarked hvor de enkelte strækninger udliciteres i en årrække. Det betyder at vi på sigt kan få stadig flere operatører på det danske marked. Hvis det grundlæggende princip om et sammenhængende billetsystem skal kunne virke er vi derfor nødt til at have løst udfordringen med orange billetter.

Jeg har i dag stillet spørgsmål til Transportministeren som hun har frist til at svare på til begyndelsen af august. Forhåbentlig vil det føre til at ministeren inviterer de to selskaber til en samtale for at se om de to ikke kan finde en løsning i mindelighed. Hvis ikke, må vi politikere naturligvis på banen for at finde de rammer der skal til for at finde en løsning.

www.benny-engelbrecht.dk

Den 30. april 2004 blev det muligt at køre hurtigere på udvalgte strækninger på de danske motorveje. Det var et tiltag som regeringspartiet Venstre var meget varme fortalere for – og derfor har det været modtaget med kyshånd, at der indtil nu ikke har været negative erfaringer med hastighedsændringen. Imidlertid tyder det på at den virkelige årsag til de positive resultater har været at en kritisk rapport er blevet syltet i Transportministeriet.

I dag kunne dagbladet Jyllands-Posten fortælle at en rapport fra DTU Transport fastslår at den øgede hastighed har øget antallet af trafikdræbte på motorveje med 130 km/t fastbegrænsning med 38 %. Rapportens konklusioner skulle allerede have ligget klar i november, men siden har forskerne haft forbud mod at udtale sig om den. Først da dele af rapportens indhold blev omtalt på en konference i Finland, kom sandheden for en dag.
Jeg har på den baggrund, på mit partis vegne, indkaldt transportminister Carina Christensen i åbent samråd om fartrapporten og årsagerne til at den endnu ikke er offentliggjort. Ministeren har ikke udtalt sig til pressen i dag, men Vejdirektoratet har lovet at rapporten er ”lige på trapperne”.

Det er bemærkelsesværdigt så meget denne sag kan minde om den forsvundne OECD-rapport der kritiserede den danske regering for en mangelfuld miljøindsats og som samlede støv i miljøministeriet fra august, hvor den ”overvintrede” til valget var overstået. Tilsvarende er det altså tilsyneladende med rapporten om de negative konsekvenser af den øgede hastighed på de danske motorveje.

Sidste år kunne en stolt Kristian Pihl Lorenzen fra Venstre eksempelvis skrive i en pressemeddelelse: ”Det skortede ikke på dommedagsprofetier da Folketinget hævede hastighedsgrænsen til 130 km/t på en række motorvejsstrækninger. Nu må skeptikerne sande, at denne hastighedsforøgelse har været yderst fornuftig.” Det havde været bitre ord at skulle sluge lige midt i en valgkamp. Samtidig foreslog Venstres trafikordfører at hæve hastigheden til 130 km/t på yderligere motorvejsstrækninger – det havde naturligvis ikke set godt ud hvis hans formand, statsministeren, skulle være konfronteret med de negative konsekvenser – et øget antal trafikdrab – lige midt i en valgkamp.

Der er naturligvis ingen beviser for at rapporten bevidst har været syltet – i alt fald ikke på nuværende tidspunkt. Scenen er nu sat for en nærmere granskning af hvem der vidste hvad hvornår i sagen. Man kan dog stille sig selv det helt naturlige spørgsmål: Hvis rapporten om fart nu havde haft den modsatte konklusion – ville den så have ligget på et skrivebord i Vejdirektoratet så længe?

Jeg kan i alt fald love en ting i denne sag: Fortsættelse følger.

Regeringen har afsat forsvindende få midler til cykelkampagner og til ny cykelstier. Den sidste trafikaftale fra 2007 betød kun godt fire km ny cykelstier, mens Vejdirektoratet vil anlægge ca. ti km ny cykelstier. Det fremgår af to svar fra transportminister Carina Christensen (K) til Socialdemokraternes cykelordfører Benny Engelbrecht.

- Det er helt utilfredsstillende at der blot anlægges 14 km cykelsti over hele landet, og midlerne til ny cyklistkampagner slår slet ikke til, siger Benny Engelbrecht.

Af ministerens svar fremgår det, at det er tilladt at cykle på 2500 km af det statslige vejnets samlede strækning på 3800 km, men at der kun findes cykelsti på 1000 km af disse veje. Socialdemokraterne finder derfor helt utilstrækkeligt kun at planlægge 14 ny km cykelsti.

- Det er Socialdemokraternes vision at gøre Danmark til verdens ledende cyklistnation. Vi har brug for at løfte brugen af cykler inden FN’s klimakonference åbner i Danmark næste år. Skal det lykkes må vi efterlyse dristigere initiativer. Indtil videre må man konkludere, at regeringen har svigtet cyklismen, mener Benny Engelbrecht (S).

Socialdemokraterne, SF og Radikale har i fællesskab udarbejdet et forslag der skal løfte cyklismen. Forslaget vil blive behandlet i Folketinget i dette forår.

www.benny-engelbrecht.dk

PostDanmark har indgået en hensigtserklæring med deres svenske modstykke om at indgå en fusion. Samtidig skal Danmark senest den 1. januar 2011 have liberaliseret postmarkedet totalt. Det betyder naturligvis at der er en naturlig debat i landet om hvordan vores postservice skal se ud i fremtiden.

Et forslag der er kommet fra PostDanmark selv, er muligheden for, som i Sverige, kun at have fem dages postomdeling – således at lørdagsomdelingen bortfalder. Det vil med andre ord betyde at et A-brev postet fredag først leveres mandag.

Som Socialdemokraternes postordfører meldte jeg meget klart ud da forslaget blev stillet. Det kan ikke komme på tale at forringe postservicen i Danmark – det er ikke formålet med hverken en fusion mellem det danske og det svenske postvæsen eller en kommende postliberalisering. Tværtimod har Socialdemokraterne den holdning at liberaliseringen skal benyttes til at sikre mindst uændret service, men allerhelst serviceforbedringer.

Forhandlingerne om liberaliseringen begynder, forventet, i slutningen af denne måned. Inden da vil jeg naturligvis lytte til argumenter fra interesseorganisationer, medarbejdere, aktører i markedet og private, for at belyse spørgsmålet om postens fremtid bedst muligt. Du skal være meget velkommen til at bidrage, enten her på bloggen eller ved at henvende dig direkte.

Hvis du vil vide mere om den kommende fusion mellem PostDanmark og det svenske Posten, ken du læse mere her. Husk i øvrigt at denne fusion ikke har noget direkte med den kommende liberalisering at gøre, men hvis Danmark også i fremtiden skal have et stærkt postselskab der kan klare sig i den internationale konkurrence, er det meget naturligt at man vælge at indgå i en skandinavisk fusion.

Læs også tidligere indlæg om postens fremtid...

www.benny-engelbrecht.dk

Teknologirådet gennemførte i dag en heldagshøring om Infrastrukturkommissionens betænkning. Det skete på opfordring af Folketingets Trafikudvalg. Det er naturligvis ikke muligt at komme med en entydig konklusion efter høringen, for den har omfattet, bogstaveligt talt, samtlige elementer i den omfattende betænkning. Dog er det muligt at konkludere, at der er et punkt der ikke er omfattet af Infrastrukturkommissionens arbejde og som helt grundlæggende ikke er til at komme udenom: Før eller siden skal der indføres intelligent roadpricing i Danmark – altså en omlægning af afgifterne på biler fra anskaffelse til benyttelse.

Det var tydeligt under høringen, at der hos regeringspartier og Dansk Folkeparti ikke er opbakning til at drøfte spørgsmålet om kørselsafgifter – men at det har givet sig udtryk i direkte berøringsangst er ikke kønt at se på. Roadpricing kan ikke indføres fra den ene dag til den anden, dertil er spørgsmålet alt for kompliceret. Der skal nytænkes på skatteområdet, den kollektive transport skal op i et helt andet gear og der er et stort teknologispørgsmål der skal afklares – for blot at nævne tre af de mange udfordringer, der skal afklares inden man sætter gang i roadpricing. Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet sagde det mest direkte under høringen, ved at foreslå at man principbeslutter at indføre roadpricing i 2015 – det er tre år efter Holland og i så god tid at man kan nå at omstille infrastrukturen inden. Jeg vil ikke sætte en dato på, men jeg er enig i, at vi skal tage spørgsmålet op. Jeg er enig i Helle Thorning-Schmidts klare melding, der har sat dagsordenen på spørgsmålet om roadpricing. Hun anbefalede for en lille måned siden at roadpricing inddrages i skattekommissionens arbejde.
Niels Buus Kristensen, fra DTU Transport sagde meget rammende: I sidste ende er spørgsmålet om roadpricing så grundlæggende, at det kun er politikerne der kan beslutte at indføre det og tage ansvaret for det. Han har helt ret i den betragtning og at vi naturligvis skal støtte os op af fagekspertisen.

Hvis man skal løse klima- og miljøudfordringerne, er det ikke nok at fremskrive en uændret struktur på transportområdet og alene løse trængselsproblemer. Man kan populært sige, at man kan bygge alle de 15-sporede motorveje man vil, ind til København, det vil ikke løse trængselsproblemer i sig selv. Det er nødvendigt at skabe løsninger der kan ændre adfærd. Det sker ved at flytte personer fra at køre alene i egen bil, til at vælge kollektive løsninger.

Socialdemokraterne foreslår, at regeringens skattekommission indarbejder tanker om sænkning af bilafgifter samt indførelse af roadpricing. For os er behovet for en omlægning af bilafgifterne tydeligt. Det skal være billigere at købe en miljørigtig bil, mens det skal være lidt dyrere at køre i den.

Det er meget væsentligt at lægge mærke til, at årsagen til at vi i Socialdemokraterne først for nyligt meldte vores holdning klart ud, var en bekymring for, om det kan lade sig gøre at skabe tilstrækkeligt gode kollektive trafik-løsninger til at den enkelte borger der bor langt fra sit arbejde, kan vælge et realistisk alternativ til bilen. Det mener vi kan lade sig gøre med en ambitiøs investeringsplan. I modsætning til det står et parti som Venstre, for hvem roadpricing er et ideologisk spørgsmål og som de derfor end ikke er parate til at lytte til. Det mener jeg er synd, når vi nu har hørt så mange af landets fremmeste eksperter udtale sig så positivt om en omlægning af afgifterne.

Det er vel også bemærkelsesværdigt at Infrastrukturkommissionen end ikke måtte berøre spørgsmålet om roadpricing. Netop derfor mener jeg at dagens høring om fremtidens infrastruktur har været en enorm succes.

Som afslutning vil jeg lige understrege, at fremtidens løsninger netop skal være intelligente. Der hvor der ikke er trængselsproblemer og heller ikke er basis for kollektive trafikløsninger, kan ændrede afgifter netop være med til at styrke udviklingen, ved at flere får mulighed for at vælge at bosætte sig og pendle til arbejde. Samtidig kan man indarbejde bilernes miljøbelastning i et sådan system, sådan at miljøvenlige biler er langt billigere at anvende, end mere miljøbelastende.

Hele dagens høring kan følges i morgen torsdag på DK4.

www.benny-engelbrecht.dk

Det går bestemt ikke OPP-op med de ny OPP-projekter. Bag forkortelsen gemmer sig en ny samarbejdsfacon, hvor det offentlige og det private erhvervsliv går sammen om især langsigtede investeringer af byggerier og andre anlægsopgaver. Men VK-regeringens krav om at indefryse én pct. af ministeriernes budgetter rammer nu direkte ét af de første OPP´er, nemlig motorvejen mellem Sønderborg og Kliplev.

Denne motorvej har længe været et af sønderjydernes hedeste trafikønsker, fordi trængslen på vejene vokser og vokser. Men nu er motorvejen foreløbig udskudt med to år fra 2012 til 2014, skønt der i det sidste år har været arbejdet på projektet.

Samme uge, som stopsignalet blev hejst for den sønderjyske motorvej, deltog transportministeren i en OPP-konference i København, hvor tilhørerne blev gjort bekendt med OPP-erfaringerne fra bl.a. England. Det var ”en række erfaringer af ikke særlig heldig karakter”, blev det udtrykt.

Så blev vi da i Sønderjylland én ”ikke særlig heldig” erfaring rigere, og det gør det bestemt ikke nemmere at vælge OPP fremover. Samtidig påpeges det, at der skulle være skattetekniske vanskeligheder i Danmark i forhold til OPP-løsninger. Men at det skulle tage to år at få det afklaret virker helt usandsynligt.
For at få en forklaring ville jeg gerne invitere Venstres finansordfører Peter Christensen ud på en køretur på motorvejen Sønderborg-Kliplev. Desværre risikerer vi nok at blive et par herrer i en moden alder, før den tur kan blive til noget. VK-regeringen har valgt i finansloven for 2008 at prioritere andre projekter højere. Og det er mig ganske ubegribeligt, at motorvejen skal være et offer for regeringens finanslovsforslag, hvor den bliver udsat mindst to år til.

Alt var sådan set klappet og klart: Projektet blev endeligt vedtaget på sidste års finanslov. Hensigten var, at motorvejen Kliplev-Sønderborg skulle stå færdig i 2012 som et såkaldt OPP-projekt, hvormed belastningen af finansloven bliver mindre end et helt statsfinansieret projekt. Vejen skulle netop afprøve mulighederne i OPP-modellen som et pilotprojekt, hvad der har skabt stor opmærksomhed og debat.

Når jeg godt ville op at køre med Peter Christensen, skyldes det, at udsættelsen af motorvejen kommer helt bag på mig. Jeg ville gerne høre hans forklaring på, hvorfor sønderjyderne nu med god grund føle sig godt snydt. Først betalte vi selv for en del af vejen med penge fra det gamle amt, som regeringen sagde pænt tak for. Sønderjyderne har betalt staten 234 mio. kr. til dækning af dele af projektet. Derefter har mange husejere måtte se deres huse forsvinder under gravemaskinerne, men nu må vi så se udsigten til motorvejen fortone sig i horisonten. Motorvejen er rent faktisk blevet lagt brak.

Det kan godt være, at Peter Christensen og hans parti har en god forklaring på denne ufattelige beslutning. Jeg har i første omgang foreslået de borgerlige folketingsmedlemmer fra Sønderjylland, at de søger indflydelse på beslutningen. Ellers må de – som støttede motorvejen – jo være valgt på et til dels forkert grundlag. Det har deres vælgere da krav på at få at vide.
Jeg har så læst, at Peter Christensen agter at arbejde for, at beslutningen bliver gjort om. Men det ville have været bedre, hvis Venstres finansordfører brugte sin tid bedre end til at slukke de brande, som hans egen regering har antændt.

Vi kan konstatere, at VK har råd til at give skattelettelser for milliarder, men ikke til at gennemføre de projekter, der har været planlagt længe – og som oven i købet er godt i gang. Så Carina Christensens ønske om at fremme OPP – som hun udtrykte det ved konferencen for nyligt – er ikke ganske uden besvær. Tilsyneladende har de spareivrige i transportministeriet glemt, at motorvejen Sønderborg-Kliplev allerede var sat i gang som et pilotprojekt, og som derfor netop ikke skulle udskydes med to år.

Forløbet bærer i hvert fald præg af et uheldigt politisk klovneri.

Endelig er det interessant at bemærke at den ansvarlige minister – Carina Christensen – ser ud til at være gået i flyverskjul i sagen. Det er fuldt forståeligt at hun i sidste uge ikke var til at kontakte på grund af sygdom – vi er jo mange der har været plaget af influenza i den seneste tid – men at hun i denne uge ikke er til at få på grund af ferie, lyder som om der kunne være en bevidst tanke om ikke at ville udtale sig i sagen.

www.benny-engelbrecht.dk

Staten bruger årligt 700 millioner kroner på veje og knap 590 millioner kroner på jernbane – beregningen er foretaget af nyhedstjenesten Altinget, i forbindelse med en meningsmåling der viser at danskerne hellere vil se investeringer i kollektiv trafik frem for investeringer i motorveje.

Jeg forstår godt den prioritering, for ser man samtidig på hvad det er danskerne efterspørger, for at skifte bilen med den kollektive transport, handler det om billigere priser og større pålidelighed. Det skal ikke være nogen hemmelighed at begge dele koster penge.

Det er ofte sagt at politik er det muliges kunst – det gælder også når vi taler trafikpolitik. Når vi der er medlemmer af folketingets trafikudvalg skal til at jonglere med fremtidens trafikinvesteringer er jeg imidlertid bekymret for at der bliver tale om ”det umuliges kunst”. Der er ganske enkelt ikke råd til noget nær de investeringer som der er forventninger om. Når man samtidig skuer i regeringens 2015-plan, kan man se at investeringerne i trafik fastfryses på det nuværende niveau. Der er med andre ord ikke flere penge på vej. Det er i øvrigt en kritik der ved flere lejligheder er luftet i forbindelse med diskussionen om den forestående rapport fra Infrastrukturkommissionen.

Jeg forstår så udmærket danskernes ønsker om mere, billigere og bedre kollektiv transport. Flere og bedre busser, tog der kører til tiden og skinner der tillader rimelige hastigheder. Kollektiv transport er en fornuftig samfundsmæssig investering. Sandheden er blot at det bliver meget vanskeligt at gennemføre, uden at der tilføres nye midler.

Senere i dag deltager jeg i et møde i Region Syddanmark, med deltagelse af en række af de folketingsmedlemmer der er valgt i regionen. På mødet er jeg sikker på at også spørgsmålet om trafik dukker op. Opgaven er imidlertid ikke blot at finde på de gode idéer til alt det vi gerne vil. Opgaven er også at opnå enighed om en prioritering af opgaverne – og det er en vanskelig kunst.

Her på bloggen vil jeg tage trafikale spørgsmål op løbende og stille dem til diskussion med læserne. Jeg kan ikke love at gennemføre alle forslag, men jeg vil læse og kommenterer.

www.benny-engelbrecht.dk

Det var en ambition for mig at der blev plads til et socialdemokratisk medlem af Folketingets Trafikudvalg. I dag i forbindelse med den socialdemokratiske folketingsgruppes konstituering blev jeg tildelt en plads i det meget eftertragtede udvalg.

Jeg er glad for at Sydjylland dermed er repræsenteret fra socialdemokratisk side og jeg vil gerne understrege at jeg naturligvis vil tænke i hele landets interesse, samtidig med at jeg er bevidst om udkantsområdernes behov. Jeg ser frem til maneg spændende udfordringer på det trafikale område.

Jeg har fået pladser i følgende udvalg i forbindelse med konstitueringen:

• Miljø- og planlægningsudvalget
• Trafikudvalget
• Udvalget for Videnskab og Teknologi
• Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Kirkeudvalget

Desuden er jeg medlem af folketingsgruppens gruppebestyrelse.

www.benny-engelbrecht.dk

3000 unge studerende i det sydlige Jylland har ikke modtaget deres uddannelseskort, så de skal betale den fulde billetpris for buskørsel til deres uddannelsessted. Det udløser nu en række spørgsmål til undervisningsministeren fra Socialdemokraterne Rasmus Prehn og Benny Engelbrecht.

I dag stiller folketingsmedlem Rasmus Prehn tre spørgsmål til undervisningsministeren, hvor han beder om en redegørelse for de unges situation. Den typiske ekstraomkostning for en studerende ligger omkring 200 kroner ekstra om ugen til billetter og klippekort. Penge som de unge ikke kan få refunderet og det harmer Rasmus Prehn og Benny Engelbrecht.
Reglerne er sådan, at hvis den unge har købt et månedskort, kan han eller hun få penge refunderet når kortet er udstedt, men hvis man bruger billetter eller klippekort giver det ingen refusion.

”Der er naturligvis ingen der køber månedskort, når de ikke ved hvornår deres uddannelseskort kommer. Derfor håber vi at ministeren vil give en dispensation, så de unge der er kommet i klemme kan få kompensation også for klippekort og billetter,” siger Benny Engelbrecht. ”Sådan som informationen til de studerende er lavet, er det intet at sige til at så mange har misforstået hvad de skulle gøre.”

De to socialdemokrater håber at spørgsmålene kan sætte skred i sagerne, så der kan komme en hurtig afklaring for de studerende der er i klemme her og nu, men deres sigte er også at der kommer et bedre system, inden der næste gang skal søges om uddannelseskort.

”Rasmus Prehn og jeg har givet hinanden håndslag på, at hvis regeringen ikke tager initiativ til at lave et smidigere system, må vi selv udarbejde et beslutningsforslag der kan behandles i folketingets kommende samling,” siger Benny Engelbrecht, der er folketingskandidat i Sønderborg kredsen.

Se artikel i dagens onlineudgave af JydskeVestkysten...

www.benny-engelbrecht.dk

Tusind tak til de mange der har skrevet til mig i de seneste dage, med oplevelser omkring den offentlige transport i Syd- og Sønderjylland. For et par dage siden efterlyste jeg syd- og sønderjydernes oplevelser med busser og tog, ikke mindst set i lyset af DSBs sommerkøreplan. Opfordringen blev viderebragt af nogle medier, ikke mindst de elektroniske, men jeg var lidt bekymret for at det ikke var nået så langt ud. Den bekymring er blevet gjort til skamme, i alt fald hvis jeg skal bedømme efter den henvendelser jeg foreløbig har fået.

Min plan er at sammenskrive en hvidbog med de oplevelser mine medborgere har gjort sig. Den vil jeg dele med mine politiske kolleger fra alle partier, der måtte have lyst til at læse med. Mit håb er at det kan flytte debatten om den offentlige trafik fra noget der er meget teknisk, til at have mere fokus på brugerne.

I grunden tror jeg de fleste mennesker er ligeglade med om der er mere eller mindre ballast på sporene. Det der er vigtigt er at der er busser og tog der kører når de har brug for det – og at de får en god og sober information om hvad de kan forvente sig, hvis der er noget der ikke går helt som planlagt. Jeg håber derfor at jeg kan bringe nogle af hverdagens brugere af den offentlige trafik frem i lyset, både dem der bruger tog og bus dagligt og de der benytter det lejlighedsvis.

Jeg er sikker på at der er folk derude der mener jeg er populist – og ved I hvad, det skal de bare have lov til at mene. I en tid hvor politikere igen og igen bliver skudt i skoene at de ikke lytter til borgerne, at de er for langt fra hvad der sker i dagligdagen, så vil jeg hellere end gerne tage noget kritik på min kappe for at ville lytte.

Debatten om ikke mindst DSBs sommerkøreplan fortsætter – og jeg lytter med på hvad der bliver sagt.

Læs også: Sønderjydernes dårlige oplevelser med tog og bus skal fortælles…

www.benny-engelbrecht.dk

Når der klages over de dårlige forhold der er med offentlige transportmidler i Syd- og Sønderjylland, føles det som om der bare trækkes lidt på skuldrene. Som DSB sagde for nyligt: ”Vi gør det så godt vi kan, under de givne forudsætninger.” Som JydskeVestkysten skriver i dag er der imidlertid flere og flere der pendler i det syd- og sønderjyske. Derfor er det ikke et urimeligt krav at have tålelige forhold med den offentlige transport. For at kunne demonstrere den skævhed der er i det syd- og sønderjyske søger jeg erfaringer fra brugere af busser og tog i regionen. De erfaringer vil indgå i en hvidbog, der skal fortælle om brugernes oplevelse af det offentlige transportsystem.

Nu ved jeg godt at der kan sidde et par københavnere og læse dette og ryste på hovedet. Derfor vil jeg gerne sætte tingene lidt i perspektiv. Hvis man nu for eksempel bor i Køge og arbejder i Hellerup, så kan man hoppe på et S-tog der kører direkte på et par og halvtreds minutter. Det tog kører hver tyvende minut, alle ugens dage. Til sammenligning kan man tage en der bor i Gråsten og arbejder i Kolding. Vedkommende har normalt 9 daglige afgange, direkte fra Gråsten til Kolding, men her i sommertiden er der kun tre direkte afgange om morgenen. Når man skal hjem skal man skifte mindst to gange og ganske ofte er toget helt aflyst, så man må med bussen. Og så skal man endda være glad hvis man får noget ordentlig information fra DSB, når toget af den eller anden årsag ikke kører alligevel.
Der er en verden til forskel, men for de passagerer der er afhængige af den offentlige transport, er det ikke et spørgsmål om luksus. Det er bare et spørgsmål om en minimal service som man kan stole på.
I min mailboks er der allerede begyndt at lande eksempler på den offentlige transport der er meget værre end det scenario jeg skitserede ovenfor, men langt mere om det på et senere tidspunkt.
Hvis du har en oplevelse du vil dele med mig, kan du skrive til mig via min hjemmeside www.benny-engelbrecht.dk eller sende mig et brev. Du kan også skrive en kommentar her på bloggen, men så er du naturligvis ikke sikret anonymitet.

Jeg behandler alle henvendelser med fortrolighed og henviser kun til navne, hvis de der har henvendt sig med en konkret oplevelse, hvis de er indforstået med det.

Læs også om initiativet på DR Syds hjemmeside…

Debatten om højhastighedstog i Danmark er sat i gang af borgmestrene i København, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers. Det ser umådelig spændende ud, hvis vi kan få langt hurtigere transport indenfor landets grænser, men Syddanmark bliver helt glemt.

I dagens Jyllands-Posten har jeg et indlæg om dette emne og det glæder mig at Ellen Thrane Nørby fra Venstre, på vores debatmøde i mandags, var enig med med i at dette er noget vi skal kæmpe for.

Her er det indlæg der bringes i Jyllands-Posten:

Hurtige tog - også til Syddanmark

BORGMESTRENE i København, Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers har fremlagt et ambitiøst forslag til højhastighedstog i Danmark.

Det vil eksempelvis betyde en rejsetid fra København til Århus på to timer. Planen tager imidlertid ikke Syddanmark med.
Det er forkert af to årsager:

For det første er vi nødt til at tænke grænseoverskridende. Et af argumenterne for at indføre højhastighedstog er, at det er bedre for miljøet. Derfor må vi ikke afskære os fra at koble os på et europæisk højhastighedsnet.

For det andet ønsker vi i Syddanmark ikke at blive koblet af samfundsudviklingen. Det kan virke som om, man i København glemmer, at Danmark ikke slutter ved Kongeåen. Mange steder i Sønderjylland har vi heldigvis en stærk erhvervsudvikling, der kan bremse den affolkning, prognoserne ellers forudser. At koble sønderjyderne af udviklingen vil være farligt for den regionale udvikling.

Idéen om investering i banenettet, så der kan køres med høj hastighed i Danmark, er meget visionær. En by som Aalborg vil kunne få stor gavn af, at rejsetiden til København sænkes fra fire en halv time til blot tre. Den gevinst vil naturligvis være lige så stor for en by som Sønderborg.

Vinderne ved højhastighedstog vil blandt andet blive miljøet. Der anvendes således fire gange så meget energi på at køre i bil som på at tage toget. Vigtigst er dog arbejdsmarkedet, der sikres mobilitet. Mindre trafik på vejene, hurtigere transporttid for alle og dermed en øget konkurrenceevne.

Der er god økonomi i at investere i højere hastighed på skinner. Erfaringer fra det øvrige Europa viser, at på strækninger indtil 800 km kan det svare sig at anvende højhastighedstog. En del af forudsætningen for rentable højhastighedstog er elektrificering af banenettet. Her er Sønderjylland allerede parat i modsætning til strækningen fra Fredericia og nordpå.

Høj hastighed og kort transporttid er gode idéer, som bør støttes, men grænselandet må ikke glemmes.

www.benny-engelbrecht.dk

BaneDanmark vil lave en massiv ekstra indsats for at sikre tog til tiden - det er en rigtig god nyhed.

Desværre sker det ved at prioritere strækningen København - Århus og S-togsnettet i København og nedprioritere resten af landet.
Og det kan vi ikke være tjent med.

Det er simpelthen ikke godt nok at der ikke tilføres tilstrækkeligt med midler nu til at vedligeholde skinnenettet og gøre driften mere sikker, blandt andet ved at udskifte de gamle signalsystemer.

Transportminister Flemming Hansen må med andre ord prøve igen.

Læs om udspillet fra BaneDanmark her:
http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-4859832.html

Og her: http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Andet/2006/09/12/170503.htm