Den 30. april 2004 blev det muligt at køre hurtigere på udvalgte strækninger på de danske motorveje. Det var et tiltag som regeringspartiet Venstre var meget varme fortalere for – og derfor har det været modtaget med kyshånd, at der indtil nu ikke har været negative erfaringer med hastighedsændringen. Imidlertid tyder det på at den virkelige årsag til de positive resultater har været at en kritisk rapport er blevet syltet i Transportministeriet.

I dag kunne dagbladet Jyllands-Posten fortælle at en rapport fra DTU Transport fastslår at den øgede hastighed har øget antallet af trafikdræbte på motorveje med 130 km/t fastbegrænsning med 38 %. Rapportens konklusioner skulle allerede have ligget klar i november, men siden har forskerne haft forbud mod at udtale sig om den. Først da dele af rapportens indhold blev omtalt på en konference i Finland, kom sandheden for en dag.
Jeg har på den baggrund, på mit partis vegne, indkaldt transportminister Carina Christensen i åbent samråd om fartrapporten og årsagerne til at den endnu ikke er offentliggjort. Ministeren har ikke udtalt sig til pressen i dag, men Vejdirektoratet har lovet at rapporten er ”lige på trapperne”.

Det er bemærkelsesværdigt så meget denne sag kan minde om den forsvundne OECD-rapport der kritiserede den danske regering for en mangelfuld miljøindsats og som samlede støv i miljøministeriet fra august, hvor den ”overvintrede” til valget var overstået. Tilsvarende er det altså tilsyneladende med rapporten om de negative konsekvenser af den øgede hastighed på de danske motorveje.

Sidste år kunne en stolt Kristian Pihl Lorenzen fra Venstre eksempelvis skrive i en pressemeddelelse: ”Det skortede ikke på dommedagsprofetier da Folketinget hævede hastighedsgrænsen til 130 km/t på en række motorvejsstrækninger. Nu må skeptikerne sande, at denne hastighedsforøgelse har været yderst fornuftig.” Det havde været bitre ord at skulle sluge lige midt i en valgkamp. Samtidig foreslog Venstres trafikordfører at hæve hastigheden til 130 km/t på yderligere motorvejsstrækninger – det havde naturligvis ikke set godt ud hvis hans formand, statsministeren, skulle være konfronteret med de negative konsekvenser – et øget antal trafikdrab – lige midt i en valgkamp.

Der er naturligvis ingen beviser for at rapporten bevidst har været syltet – i alt fald ikke på nuværende tidspunkt. Scenen er nu sat for en nærmere granskning af hvem der vidste hvad hvornår i sagen. Man kan dog stille sig selv det helt naturlige spørgsmål: Hvis rapporten om fart nu havde haft den modsatte konklusion – ville den så have ligget på et skrivebord i Vejdirektoratet så længe?

Jeg kan i alt fald love en ting i denne sag: Fortsættelse følger.

Solkurver, rådne sveller, nedslidte skinner og vi kunne blive ved, men det gør vi ikke. For når man kan komme med kritik, skal man også huske at rose. Og nu er tiden inde til at rose BaneDanmark.

Den 21. august forsvandt en jernbanedæmning i Adsbøl efter et voldsomt regnskyl. Mens skinnerne hang, frit svævende i luften, kørte et tog over – kun et mirakel gjorde at der ikke skete en katastrofe i den forbindelse.
Siden har BaneDanmark gjort en forbilledlig indsats. Dag og nat er der blevet arbejdet med at genetablere den 12 meter høje dæmning, der skulle genopbygges helt fra bunden.

Sideløbende har BaneDanmark endvidere skiftet sveller to steder på strækningen mellem Gråsten og Sønderborg. Der er tale om gamle træsveller, som tidens tand har været hård ved. I dag er mange af dem så tæret, at hastigheden på banestrækningen flere gange har været sat ned af sikkerhedshensyn. I alt 1.000 træsveller er blevet erstattet af moderne betonsveller.

Efter den oprindelige plan skulle der igen være åbnet for tog til Sønderborg i november, men takket være en målrettet indsats fra BaneDanmarks dygtige medarbejdere, lykkedes det at lukke de første tog igennem til Sønderborg allerede den 16. oktober.

Den mellemliggende periode med manglende tog til Sønderborg har kostet passagerer, der har valgt andre transportformer end toget. Vi håber at passagererne belønner BaneDanmarks store indsats, ved nu at vende tilbage til jernbanen.

Til gengæld lover vi, at fortsætte dialogen med transportministeriet, BaneDanmark og DSB, for at sikre bedre tog til sønderjyderne.

Dette indlæg er skrevet i fællesskab af borgmester Jan Prokopek Jensen og folketingskandidat Benny Engelbrecht. Indlægget er bragt i dagbladet JydskeVestkysten.

www.benny-engelbrecht.dk

”Hvis regeringens mål er at afskaffe den offentlige transport, så er de godt på vej!”
Så tydeligt betegner Sønderborgs borgmester Jan Prokopek Jensen og folketingskandidat for Socialdemokraterne Benny Engelbrecht, den stærkt forringende togtrafik Danmark må leve med denne sommer – forringelser som har ramt netop Sønderborg allerhårdest.

”Vi oplever at ansvaret for togdriften skubbes rundt mellem ministeriet, DSB og BaneDanmark. Ingen tager tilsyneladende et ansvar – det er ikke acceptabelt,” siger borgmester Jan Prokopek Jensen.

I dag har borgmesteren modtaget et svar fra DSBs planlægningschef Ole Raft, hvor DSB beklager den forringede tog-service til Sønderborg, men synes, at DSB-betjeningen af Sønderjylland er rimelig under de givne forudsætninger for infrastrukturen.

”Vi kræver at der skæres igennem nu. Det må gøres klart, at alt skal sættes ind for at løse problemerne med togdrift i Danmark,” siger Benny Engelbrecht. ”Det er i sidste ende transportministerens ansvar og det er ham der skal på banen nu og her med handling og ikke bare med ord.”

De to socialdemokrater påpeger den svaghed der er i opdelingen af ansvaret for tog i Danmark i DSB og BaneDanmark. De to har ansvaret for henholdsvis driften og banelegemet. Organisationerne synes at bruge hinanden som undskyldning for en række af de problemer der er omkring den problematiske togdrift.
I forbindelse med sommerkøreplanen er antallet af direkte daglige afgange til og fra Sønderborg skåret ned fra 9 til blot 3, samtidig med at rejsetiden er forlænget og passagererne oplever store uregelmæssigheder.

”Det er desværre for let for DSB og BaneDanmark at benytte hinanden som undskyldning, men jeg mener ikke, at man kan bebrejde de to organisationer for den konstruktion. Det er i sidste ende et politisk ansvar. Derfor er løsningen på problemerne på togdriften også op til ministeren,” slutter Benny Engelbrecht.

www.benny-engelbrecht.dk