I morgen mandag fylder Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller 65 år. Herfra et stort tillykke til manden der – ligesom flere andre – kan skrive forhenværende formand for de konservative på sit CV. Per Stig gled i en meget gammel spritdom som en politibetjent kom til at lække. Det var en grim sag, men det endte i alt fald med at den lærde mand måtte trække sig fra posten. Det er imidlertid ved at være helt glemt og i stedet husker de fleste ham nok fra hans rolle i dokumentarfilmen ”Fogh bag facaden”, hvor hans uoverensstemmelser med den for tiden siddende statsminister var helt tydelige.

Jeg har svært ved at forestille mig at Per Stig Møller inderst inde synes at den danske indsats i Irak har været helt på sin plads. Han kan næppe fortælle om sine virkelige holdninger i den sag lige nu, men den dag skal nok komme hvor den udmærkede skribent sætter sig ved tasterne og skriver sin version af historien. Det bliver næppe sjovt for Anders Fogh Rasmussen, men om det når at blive i hans regeringstid at det sker, tvivler jeg på. Jeg har en fornemmelse af at Per Stig nok har en oplevelse af Irak-krigen der minder en del om hans tidligere amerikanske kollega Colin Powell.

Ofte kritiseres Per Stig Møller af mine partifæller. Det er til dels ikke retfærdigt, for hans egen indsats mener jeg ikke der er meget at udsætte på. Han er kompetent, ingen tvivl om det. Det Per Stig Møller oftest kritiseres for er nemlig ikke udenrigspolitiske beslutninger truffet i Udenrigsministeriet. Derimod er det oftest når han skal forsvare den udenrigspolitik der bestemmes i Statsministeriet at han får på hattepulden. Er det rimeligt kan man spørge?
Jeg er sikker på at Per Stig Møller er gammel nok til at sige fra hvis han ikke vil være med mere. Og hvem ved om den dag skulle oprande på et tidspunkt? Indtil da må den eftertænksomme mand finde sig i at være prygelknabe for den for tiden siddende statsminister.

Per Stig Møller er i øvrigt utrolig vidende og hvad de færreste udenfor akademiske kredse måske ved, så er han specialist i Kaj Munk. I 2002 modtog Per Stig Møller den flotte anerkendelse Rosenkjærprisen for sit arbejde med sin biografi om forfatterpræsten. I den forbindelse udarbejdede Per Stig Møller en serie radioforedrag til DR, som stadig kan findes som podcast – klik her for podcast af Kaj Munk foredragene… (længe leve public service!) Det kan anbefales - for eksempel til lange togture.

Så kære Per Stig Møller - tillykke med den runde dag. Jeg synes godt du, med dit menneskesyn, kunne have gjort det bedre. Jeg håber derfor det vil lykkes dig at få mere af den danske udenrigspolitik fastlagt i Udenrigsministeriet - det vil nok tjene Danmarks interesser bedst.

www.benny-engelbrecht.dk

Jeg ved godt at statsminister Anders Fogh Rasmussen er urokkelig når det handler om kritik af at Danmark er allieret med USA i Irak i en konflikt der helt grundlæggende har været grebet forkert an fra starten. Alligevel må vi som politikere sørge for at finde gode og holdbare løsninger for et Irak i oprør. Det er let blot at pege fingre af Fogh, Blair og Bush og sige: Se hvad vi sagde!
Det er blot ikke særlig opbyggeligt.

Ikke desto mindre vil jeg blot lige i dag have lov til at sige: Vi har haft ret hele tiden!
Grundlaget var forkert fra starten og den amerikanske strategi er gået helt og aldeles galt.

George W. Bush kommer til at betale prisen på hjemmefronten ved de kommende midtvejsvalg, mens det må være op til vælgerne at vurdere Anders Fogh Rasmussens evner som statsmand.

Socialdemokraterne har i dag fremlagt et klart og visionært bud på en fredeligere verden. Et udspil der statsministeren burde bruge som et udgangspunkt for en fremtidig selvstændig dansk udenrigspolitik.
Læs udspillet her...

Den amerikanske højesteret afgjorde i går at de militærdomstole der behandler sagerne omkring fangerne på Guantanamo-lejren er ulovlige.
Med andre ord slår højesteret fast at Præsident Bush brød Geneve-konventionen, da han efter terrorangrebet 11. september 2001 oprettede militærdomstole på Guantanamo-basen.

Bush administrationen opfandt ganske enkelt et nyt begreb for at kunne slippe uden om reglerne i Geneve-konventionen. I stedet for at kalde de tilfangetagne for krigsfanger, opfandt man begrebet "ulovlige kombattanter".

Det er uhørt at USA sætter sig ud over bestemmelserne i Geneve-konventionen. Konventionen sætter de mest basale regler for optræden i krig og kan man ikke stole på at verdens mægtigste magt vil leve op til de regler, kan man ikke forvente at nogen andre vil.

Det er naturligvis glædeligt at den amrikanske højesteret nu slår det helt grundlæggende princip fast om at Geneve-koncentionen komemr først når det handler om tilfangetagne i krig. Men at det skulle være nødvendigt at det skulle komme så langt er ikke godt. Den amerikanske regering burde aldrig have haft muligheden for at slippe så let om ved et så klart brud på internationale konventioner.

Den danske statsminister har på det seneste tilsluttet sig kritikken af den amerikanske beslutning, men som med så meget andet er det for lidt og for sent. Anders Fogh Rasmussen burde for længst have sagt fra i denne sag og det så tydeligt at det ikke kunne misforstås.

Jeg kan sagtens forstå de der siger at alle midler må tages i brug for at bekæmpe international terrorisme, men jeg er ikke enig. Problemet er at et af terrorismens mål er at skade samfundet ved at rykke ved normerne, ødelægge strukturer og skabe frygt. Hvis vi spiller med på det, ved at bryde de regler og normer menneskeheden har ført krige på siden 1864 hvor Geneve-konventionen blev underskrevet, spiller vi med på terrorismens betingelser - og dermed vinder den.

Beslutningen i USAs højesteret er et lille skridt i den rigtige retning.