Bomben under mediernes uafhængighed
18. Mar 2007 16:28, Benny-Engelbrecht
Det blev ugen hvor det blev klart hvilken grad af indblanding regeringen, med Brian Mikkelsen i rollen som en godfather med sicilianske tilbud, har forsøgt at lægge på ledelsen i Danmarks Radio. Det sker samtidig med at DR har varslet massive fyringer. Det bliver de der har haft mindst indflydelse på det totale økonomiske kaos i DR der skal betale, nemlig de menige medarbejdere og seere og lyttere. Et svækket DR vil i fremtiden blive et meget lettere offer for politisk indblanding. I mit objektiv er det lige meget om det er en Brian "Berlusconi" Mikkelsen, eller en kommende socialdemokratisk kulturminister, der skal være vandtætte skodder i forhold til det redaktionelle indhold.
Frevert siger undskyld
I en afledt del af sagen om politisk indblanding i DRs arbejde præsterede DFs Louise Frevert at angribe Lisbeth Knudsen uretmæssigt for at skrive det socialdemokratiske valgprogram. Der gik kun et halvt døgn fra udtalelsen kom til Frevert trak den tilbage.
Det er langt fra første gang at kritiske journalister bliver miskrediteret, men denne gang var angrebet så langt ude i hampen, at en undskyldning måtte falde prompte.
Konservativ uro
Efter at Bendt Bendtsen har formået at skabe ro hos de konservative, er det aldrig lykkedes at tage den store bid af vælgerkagen for det mindst indflydelsesrige parti på den danske højrefløj. I regeringssamarbejdet overskygges den konservative indsats af storebror Venstre, mens Dansk Folkeparti løber med al indflydelsen fra deres nøglerolle som støtteparti.
Den ro der har hvilet i de konservative er rækker er tilsyneladende brudt efter at formanden for KU har rejst spørgsmålet om hvem der skal være leder efter Bendt Bendtsen. Det er meget besynderligt at se på hvordan de unge konservative har sat gang i en lavine. Om det kan lade sig gøre at bremse lavinen i starten eller om det ender med endnu en katastrofe som i tiden efter Hans Engel, må vi vente at se.
Sahlin leder i Sverige
Det blev også ugen hvor socialdemokraterne i Sverige fik en kvindelig leder og statsministerkandidat i Mona Sahlin. Det bliver spændende at se om de svenske borgerlige vil følge samme model som de danske og forsøge af alle kræfter at miskreditere den nye kvindelige oppositionsleder. Hvis det er tilfældet vil Sahlin få nogle svære udfordringer, men til gengæld vil det kunne give hende en ekstra styrke. Erfaringerne fra Danmark er jo den at nok har Helle Thorning-Schmidt været udsat for et utal af direkte og indirekte angreb, med det formål at svække hende. Imidlertid har angrebene blot styrket organisationen omkring Helle. Netop en slagkraftig og kampberedt partiorganisation er det der kan blive forskellen mellem sejr og nederlag i den næste valgkamp, både i Sverige og Danmark, specielt med de meningsmålinger der for tiden viser dødt løb mellem den siddende Fogh-regering og den danske opposition.
Timedrift til Sønderborg
Midt i alt dette er der også et lokalt spørgsmål der trænger sig på her i Sønderjylland - spørgsmålet om timedrift til Sønderborg, som Venstres lokale folketingsmedlem har afvist at støtte. Det er en sag der så langt fra er lagt død og det har været yderst interessant at snakke med rigtig mange mennesker i Sønderborg, der, uanset politisk tilhørsforhold, giver udtryk for at denne sag er noget vi tværpolitisk skal kæmpe for. Det er naturligvis en sag Venstres lokale folketingsmedlem må snakke med sit eget bagland om, men sikkert er det at det vil blive emne der vil blive diskuteret igen.
Derfor har det også været interessant at læse at Ellen Trane Nørby er begyndt at trække lidt i land i sin meget faste holdning.
