Irak er tabt

Uanset om koalitionen med USA i spidsen bliver eller forlader Irak, er kampen om freden tabt. Uanset hvilken løsning man følger, vil det stort set uundgåeligt føre til mere blodbad. Skulle denne udvikling have været bremset havde det krævet en helt anderledes strategi fra starten. Det nytter dog ikke meget at pege fingre, blot må vi konstatere at der nu omsider er nye toner i USA og dermed en chance for at vi kan starte forfra.
Selv den danske regering har - omsider - indset at der er behov for at tænke nyt. Det er ikke noget de selv er kommet i tanke om, men efter George W. Bush ikke længere kan fortsætte sin hidtidige linie, er stemningen også skiftet herhjemme.
Som forsvarsminister Søren Gade siger: "Jeg ville da være både døv, dum og blind, hvis jeg sagde, at jeg er ligeglad med, hvad USA gør."

I de kommende dage arbejder man i USA på højtryk for at finde en exit-strategi og dialogen mellem Washington og London vil sikkert være heftig i de kommende dage. Det der er interessant er at ingen nævner Danmark i denne sammenhæng. Havde statsministeren en forventning om at han kan få indflydelse på de amerikanske beslutninger, så bliver han skuffet.
Vi må nu se til, mens statsministeren helt givet vil følge den amerikanske strategi. Med rette kan Anders Fogh Rasmussen derfor igen lægge ryg til kritik af at han er passivt vedhæng til den amerikanske præsident.

Statsministeren har tilsyneladende reelt aldrig forholdt sig kritisk til den amerikanske indsats i Irak. Denne manglende stillingtagen er det mest bekymrende.

Statsministeren er blevet opfordret til at søge bred opbakning i folketinget til en ny strategi i Irak. Den opfordring har Anders Fogh Rasmussen desværre ikke fulgt.