Statsministerens ukendte projekt
19. Feb 2007 18:23, Benny-Engelbrecht
Anders Fogh Rasmussen har tænkt længe over hvilket projekt han kan finde der matcher socialdemokraternes "Vi vælger velfærd". Foghs løsning hedder en velfærdsreform, hvor han vil skabe mere velfærd for de samme penge.
Det er bare ikke lykkedes for Fogh at få vælgerne til at forstå hvad projektet går ud på. Forklaringen er givet at det ikke er troværdigt, hverken i form, indhold eller afsender.
"Det må være bedrøveligt for statsministeren, at befolkningen ikke interesser sig for reformen, når han har investeret så stor personlig prestige i projektet," siger næstformand i Kommunernes Landsforening Anker Boye (A) til Jyllands-Posten.
Jeg er ikke sikker på at bedrøveligt er et tilstrækkeligt stærkt ord til at dække Anders Fogh Rasmussens oplevelse af manglende gennemslagskraft i medierne.
En del af projektet handler om en portal, der skal inddrage borgerne i processen. Imidlertid udstiller portalen mere den manglende folkelige appel. Blot fem har eksempelvis valgt at indsende forslag til sidens inspirationskatalog.
Det bliver særdeles interessant at følge portalens videre skæbne. Hvem ved, måske bliver det lige så stor en "succes" som udviklingsministerens Dilemma projekt - se tidligere indlæg om dette her...
