Smartlog v. II » Benny Engelbrecht » ventetid
Opret egen blog | Næste blog »

Ventetid på CPR nummer

17. Feb 2007 17:27, Benny-Engelbrecht

Meget tyder på at udenlandsk arbejdskraft oplever meget forskellige ventetider når der skal udstedes CPR numre. Dette problem er jeg i øjeblikket i gang med at afdække og søger derfor personer der har oplevelser med disse ventetider.

Mine foreløbige undersøgelser viser at behandlingstiderne i de danske kommuner kan være højst forskellige. I bedste tilfælde kan man få udstedt CPR-nummeret mens man venter, i værste fald har der været ventetid på 3 måneder!

Det kan synes som en lille detalje, men udstedelsen af et CPR nummer er i praksis nøglen til alt i det danske samfund. Uden det kan man ikke oprette en bankkonto, man kan ikke få udbetalt løn, man kan ikke få lægebehandling og så videre...

Alt tyder på at der er store forskelle fra kommune til kommune. For at få dette afdækket hører jeg derfor gerne fra personer der har erfaringer med både kort og lang behandlingstid.
Jeg vender naturligvis tilbage til spørgsmålet på denne weblog.

www.benny-engelbrecht.dk