Smartlog v3 » Benny Engelbrecht » verdensstjerne
Opret egen blog | Næste blog »

Når en verdensstjerne kommer til Sønderborg

17. Jan 2008 08:14, Benny-Engelbrecht

The Experience Music Project i Seattle (billede fra Wikipedia)Den canadiske arkitekt Frank Gehry besøger i dag Sønderborg, hvor han skal være bagmand til byens store havneudvikling, et investeringsprojekt i milliardklassen. Samtidig skal projektet tage hensyn til klimaet, ved at være CO2-neutralt, ja allerhelst skal det give et positivt bidrag i Sønderborgs CO2 regnskab.
På den måde får det store byggeprojekt en klar sammenhæng med Sønderborg andet store projekt, nemlig at gøre byen CO2 neutral - det såkaldte Project ZERO.

Frank Gehry er i gang med at udforme sin første samlede plan for en ny bydel i Europa. Det ligger på havnen i Sønderborg. Ambitionen er at skabe en bydel, der er unik i Danmark og Europa. Sønderborg lægger op til, at den verdenskendte arkitekt også skaber Skandinaviens mest usædvanlige wellness-hotel.

Inspireret af Statens Kunstfonds ideer om danske havnes transformation (præsenteret i bogen "Byens havn") er udfordringen for Frank Gehry at udarbejde en masterplan med rum for aktiviteter, der gør havnen til en magnet for folk, der ikke har deres hverdag eller bopæl i havneområdet. På den måde vil den nye bydel på havnen i Sønderborg blive inspirationskilde for planlæggere og arkitekter fra hele landet.

Frank Gehry indleder sit arbejdsbesøg i Sønderborg med et møde på Sønderborg Rådhus – et nøde jeg ville ønske jeg kunne have deltaget i, men jeg skal jo passe mit arbejde på Christiansborg. Så jeg må erkende at jeg er en kende misundelig, da min kone Charlotte, som byrådsmedlem og medlem af teknisk udvalg, deltager i mødet med den inspirerende arkitekt, der blandt andet står bag Guggenheim Museet i Bilbao.

www.benny-engelbrecht.dk